ÆLDSTE RETSPROTOKOL
13
og afdrag, eller også havde han eller hun modtaget varer, som der
ikke blev erlagt betaling for. Der er ligeledes eksempler på, at man
havde bestilt visse varer og betalt forskud, men leverancen udeblev.
Den, der er fortrolig med de sager, der idag forelægges en civildom
mer i i . instans, vil nikke genkendende til sagernes indhold, og den
stadige gentagelse kan virke en kende monoton. Det kan heller ikke
påstås, at der er nogen særlig eller nogen interessant juridisk proble
matik forbundet med disse mange inkassosager, men de giver dog flere
interessante enkeltoplysninger om dagliglivet i København og de per
soner, som var knyttet til hoffet og Københavns slot. Ved en gennem-
bladning af protokollen stifter man bekendtskab med et broget per
songalleri. Ikke alle nævnte personer er lige interessante, men man nik
ker dog genkendende til enkelte, og der afsløres nye sider af deres
personlighed.
En ofte tilbagevendende person i hofretten var hofslagter Niels
Olsen, der foruden sit hofembede også beklædte stillingen som akcise-
og konsumtionsforvalter på Christianshavn. Han afslører sig som en i
økonomiske sager vidtløftig herre, og han må have været i besiddelse
af ganske specielle evner til at overtale høj og lav til at yde sig kredit.
Han var imidlertid en meget dårlig betaler, og adskillige søgte rettens
assistance for at få deres penge. Kendelserne gik altid hofslagteren
imod, men hvad betød det, når det skyldige alligevel ikke kunne brin
ges til veje. I enkelte tilfælde forsøgte man en udlægsforretning på
skyldnerens bopæl, men her var ingen værdier at hente. Som regel
undlod hofslagteren personlig at møde i retten, og han benyttede sig
heller ikke af prokurator. I visse sager lod han møde ved sin kone, men
heller ikke hun kunne tilfredsstille de mange kreditorer.
For at give et indtryk af hofslagterens forskellige kreditorer skal i
det følgende nævnes enkelte af de mange retssager. Hvis man vil slå
sagerne efter, finder man dem nemt gennem det ovenfor nævnte per
sonregister.
I 1667 sagsøgte generalløjtnant Hans Ahlefeldt hofslagteren for
betaling af 1500 rdl. for levering af 100 øksne i henhold til en kon
trakt af 3. april 1667, og samme måned indstævnede storkøbmanden
Gabriel Marselis ham til betaling af 450 rdl for levering af 30 stude,
10 øksne og nogle får. De leverede varer er formodentlig blevet an
vendt i det kgl. køkken, men slagteren betalte ikke. Året efter stæv