![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0014.jpg)
12
HARALD JØRGENSEN
I i o retsmøder medvi kede 2 assessorer
I 24
»
I 18
»
I 10
»
I 2
»
I 1
»
3
4
5
6
7
Da assessorerne altid nævnes ved navn, kan man også fastslå, hvor
ofte en bestemt hoffunktionær blev udpeget til at medvirke i retten.
I den her behandlede periode kan man se, at valget af assessorer
er foretaget indenfor en ret begrænset kreds, ialt 1 o personer. Går man
i enkeltheder, viser det sig, at der er stor forskel på, hvor ofte man
blev udpeget. Den såkaldte »enspænder« Nikolaj Cothenius deltog så
ledes i 57 af de afholdte 65 retsmøder, drabantfører Mathis Alsing no
terer sig for 56 møder og hoftrompeter Bertel Møller for 50 møder. De
her nævnte 3 hoffunktioner var således i praksis rettens faste dommere
ved siden af præsidenten.
A f de øvrige 7 udpegede assessorer ligger underskriver Anders Niel
sen højest med 25 retsmøder. Sidste gang han medvirker er i novem
ber 1668. Da han ret regelmæssigt har været indkaldt i den foregående
periode, kan man formode, at han enten er fratrådt sin stilling eller
muligvis død. Den næste i rækken er vinskænken Johan Høyer, der
har deltaget i 17 retsmøder, og umiddelbart efter ham kommer slots
foged Johan Jæger med 16 retsmøder. De resterende hoffunktionærer
har kun undtagelsesvist været indkaldt til deltagelse i rettens møder.
Det drejer sig om hofkøkkenskriver Claus Sahn (5 retsmøder), bryg
husskriver Johan Wulf og hofkammerer Lorentz Tuxen (hver 3 mø
der) og endelig hoffurer Bernt Sachs, der kun har deltaget i et enkelt
retsmøde. Man ser således, at påbudet i missivet af 16. oktober 1656
kun delvis er fulgt, men dog på eet væsentligt punkt, hvad angår ret
tens præsident. Det var som allerede nævnt Chr. Viborg, der fungerede
i denne periode. 28. maj 1672 beskikkedes han til byfoged i Køben
havn og blev således leder af bytinget.4 Han døde i 1676.
Den aldeles overvejende del af de sager, der blev forelagt hofretten,
var civile sager, og som regel drejede det sig om forskellige økonomi
ske mellemværender. Enten havde en person lånt en sum penge mod
udstædelse af et gældsbevis eller mod pant, og han betalte ikke renter