Previous Page  14 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 14 / 205 Next Page
Page Background

12

HARALD JØRGENSEN

I i o retsmøder medvi kede 2 assessorer

I 24

»

I 18

»

I 10

»

I 2

»

I 1

»

3

4

5

6

7

Da assessorerne altid nævnes ved navn, kan man også fastslå, hvor

ofte en bestemt hoffunktionær blev udpeget til at medvirke i retten.

I den her behandlede periode kan man se, at valget af assessorer

er foretaget indenfor en ret begrænset kreds, ialt 1 o personer. Går man

i enkeltheder, viser det sig, at der er stor forskel på, hvor ofte man

blev udpeget. Den såkaldte »enspænder« Nikolaj Cothenius deltog så­

ledes i 57 af de afholdte 65 retsmøder, drabantfører Mathis Alsing no­

terer sig for 56 møder og hoftrompeter Bertel Møller for 50 møder. De

her nævnte 3 hoffunktioner var således i praksis rettens faste dommere

ved siden af præsidenten.

A f de øvrige 7 udpegede assessorer ligger underskriver Anders Niel­

sen højest med 25 retsmøder. Sidste gang han medvirker er i novem­

ber 1668. Da han ret regelmæssigt har været indkaldt i den foregående

periode, kan man formode, at han enten er fratrådt sin stilling eller

muligvis død. Den næste i rækken er vinskænken Johan Høyer, der

har deltaget i 17 retsmøder, og umiddelbart efter ham kommer slots­

foged Johan Jæger med 16 retsmøder. De resterende hoffunktionærer

har kun undtagelsesvist været indkaldt til deltagelse i rettens møder.

Det drejer sig om hofkøkkenskriver Claus Sahn (5 retsmøder), bryg­

husskriver Johan Wulf og hofkammerer Lorentz Tuxen (hver 3 mø­

der) og endelig hoffurer Bernt Sachs, der kun har deltaget i et enkelt

retsmøde. Man ser således, at påbudet i missivet af 16. oktober 1656

kun delvis er fulgt, men dog på eet væsentligt punkt, hvad angår ret­

tens præsident. Det var som allerede nævnt Chr. Viborg, der fungerede

i denne periode. 28. maj 1672 beskikkedes han til byfoged i Køben­

havn og blev således leder af bytinget.4 Han døde i 1676.

Den aldeles overvejende del af de sager, der blev forelagt hofretten,

var civile sager, og som regel drejede det sig om forskellige økonomi­

ske mellemværender. Enten havde en person lånt en sum penge mod

udstædelse af et gældsbevis eller mod pant, og han betalte ikke renter