![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0120.jpg)
HANS SODE-MADSEN
Helliggejst, og pludselig kommer det ridende politi med de
lange
bambusstave fra Hyskenstræde og hugger ind på mængden. Denne
gang var der ikke noget tæt gitter at gemme sig bag, men der var jo
gitteret om Helliggejst, og i nødstilfælde kunne dette også bruges. På
denne måde nåede jeg ad Skindergade og Vestergade uden at få
knippelslag at føle.
Klokken er 256. Nu er Rådhuspladsen nået af de sidste demonstran
ter fra nattens uro, og politiet har opgivet forfølgelsen af de sidste
unge mennesker med hastigt åndedræt efter løbeturen, og med an
sigter, hvor skrækken for københavnerbetjentenes gummiknipler og
revolvere tydeligt afspejler sig. Men nu er det hele slut. Politiet har
igen overtaget magten.
Nu slår klokken 3. Med en lydelig gaben lader jeg blyant og papir
glide ned i lommen og begiver mig hjem til en dampende kop kaffe
for at være frisk til imorgen, så går det nok løs igen.
N O T E
1. Skal være
mundingsbeskyttere
(aftages før skud afgives).