125 / 205
KØBENHAVNS STADSARKIV I 1974
1 2 3
hver plads’ mål og deling ved dag og datum skulle indføres. Proto
kollen skulle autoriseres af magistraten og årlig indsendes til rådstuen
for at blive opbevaret der. Disse protokoller med beskrivelse af grunde
nes grænser og mål benævnes i nyere tid målebrevsprotokoller.1
Den senere instruks af 1694 pålægger stadskonduktøren bl.a. at
være tilstede ved alle ejendomshandeler for at optage pladsens rette
alenmål og indføre dem i dokumenterne. Denne beskrivelse udgjorde
grundens målebrev.2
Navnlig de ældste målebreve indeholder udover beskrivelsen og
målene på grunden en del oplysninger, der supplerer de øvrige spar
somme arkivalier fra denne periode. Ikke førend i 17 18 blev det al
mindeligt i målebrevene at betegne grundene ved det nummer, der
anvendtes i grundtakstmatriklen, det såkaldte matrikelnummer. I ste
det beskrev man omhyggeligt grunden ved at nævne ejeren, evt. køber
og sælger samt nabogrundenes ejere.
Målebrevsprotokolleme kan også supplere H. U. Ramsings kvar
terbøger,3 idet det kan konstateres, at Ramsing stort set har undladt
at benytte målebrevene. Han har ikke været ukendt med dem, men
er måske veget tilbage fra at gennemgå materialet fordi det er ret
omfangsrigt.
Da løjtnant C. Schlegel, der senere blev stadskonduktør, i 18 19 af
magistraten blev ansat til at opmåle og kortlægge stadens udenbys
jorder, viste han sig som en særdeles samvittighedsfuld ung mand.
Han efterprøvede nemlig, inden han påbegyndte arbejdet, sit mål
såvel med det i Rentekammeret beroende som med det i Rådstuear
kivet samt med et alenmål, der skulle sendes til England for at sam
menlignes med andre staters mål og han fandt dem alle fuldt overens
stemmende. Derimod viste en sammenligning med det af stadskon
duktør J. Rawert benyttede, at dette var ij/2 tomme længere på 25
alen end alle de andre, hvilket han meddelte magistraten, som derefter
anmodede stadskonduktøren om en omgående udtalelse.
Rawert erkendte straks, at det af ham benyttede mål afveg fra de
af Schlegel nævnte, men han gjorde gældende, at da målet var så
gammelt, at alle ejendomme i København var målt med det, ville
det give anledning til stridigheder, hvis man nu indførte et andet mål.
Efter at der var udvekslet en del skrivelser gav magistraten 1. nov.
18 19 Rawert ordre til at anskaffe lovlige og ordentligt justerede måle-
redskaber.4