Previous Page  127 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 127 / 205 Next Page
Page Background

Dødsfald.

I begyndelsen af 1975 afgik med få dages mellemrum to

af stadsarkivets tidligere medarbejdere ved døden.

Den 30. januar 1975 døde fhv. lektor

Børge Tengnagel Jørgensen

(f. 2. juli 1894). Allerede ved konfirmationsalderen blev Tengnagel

medhjælper i det, der dengang hed Københavns rådstuearkiv, og de

besøgende i arkivet kunne da opleve det usædvanlige at blive ekspede­

ret af en dreng i matrostøj. 19 10 -2 1 betegnes han som medhjælper,

derefter blev han assistent. I 1921 var han blevet cand. mag. i histo­

rie, dansk og tysk. Han var glad for sit arbejde i arkivet, og han var

gået i gang med at bidrage til Historiske Meddelelser om København,

hvor han bl.a. skrev om kopulationsskatten 1660-1869, så det var hans

håb, at han også fremover kunne blive ved med at virke i arkivet.

Men det fornødne økonomiske grundlag kunne ikke etableres, og i

1922 gik han i gymnasiets tjeneste. Størsteparten af hans lærergerning

faldt ved Esbjerg Statsskole. Arkivarbejdet glemte han dog aldrig.

I i95o’erne var han en af de mest virksomme ved opbygningen af

Esbjerg byhistoriske arkiv, og da han lod sig pensionere i 1960, vendte

han tilbage til København for at sysle i arkiverne. En lille bevilling

gjorde det muligt at få ham i gang med et registreringsarbejde. Det

materiale, der skulle gennemgåes, lå i andre arkiver, men han var

glad for at få lejlighed til at arbejde med det i sit gamle arkiv; det blev

indlånt til stadsarkivet, og her færdedes han så en tid - trind, gemyt­

lig og beskeden. Det føltes at han var kommet hjem.

Den 4. februar døde fhv. overassistent

Viggo Jacobsen

(f. 17. au­

gust 1902). Mads Viggo Devantier Jacobsen var gået ud af folke­

skolen ved konfirmationsalderen. Han blev 19 19 kontormedhjælper i

de kommunale huslejenævn, og i 1922 overflyttedes han til stadsarki­

vet. Bortset fra en kortvarig udstationering i begravelsesvæsenets ad­

ministration kom han derefter, indtil sin pensionering i 1969, til at

tjene stadsarkivet. Ingen anden i dette århundrede har haft så mange

års tjeneste i denne institution, og blandt alle de kendte medarbejdere

i stadens arkiv har kun en, Christian Michael Winther, der var råd­

stuearkivar 1817-68, haft en længere tjeneste i arkivet. Jacobsen

avancerede efterhånden til overassistent, og 1940-69 ledede han arki­

vets ekspedition II (nyere sager). Han kendte stadens arkivalier fra

nyere tid som få, og han var til stadighed på udkig efter arkivalier,

som ikke brugtes ret meget mere i den daglige ekspedition og derefter

KØBENHAVNS STADSARKIV I 1974

1 2 5