126 / 205
1 2 4
KØBENHAVNS STADSARKIV I 1974
Ved benyttelsen af målebrevene må man altså tage hensyn til oven
nævnte forhold. I øvrigt må det bemærkes, at de ældre breve ikke
indeholder figurer (grundtegninger), men kun beskrivelser, og først
omkring midten af forrige århundrede indførtes konstruktionsmål.
Før den tid var kun længderne af grundenes forskellige sider angivet.
Forskellige registre, der er indrettet efter kvarterer og matrikel
numre, muliggør benyttelsen af de i kronologisk orden førte måle
brevsprotokoller. Et matrikelregister fra 1755 fortjener at nævnes, idet
der heri er indført grundenes skiftende ejere indtil 1799 (desværre
ikke konsekvent). Bogstaverne P. og M. i forbindelse med de angivne
årstal indicerer, at oplysningerne stammer fra eller var til brug for de
halvårlige skattemandtaller, der udfærdigedes til påske og mikkelsdag.
Skattemandtalleme, der i øvrigt opbevares i Stadsarkivet, findes fra
1694 til ca. 1860, men årgangene 1779-1793 er gået tabt. Et lignende
matrikelregister fra den nye matrikulering i 1806 har i sin tid fået til
føjet grundejernes navne indtil 1858.
N O T ER
1. Stadskonduktøren i København 1690
-6 . oktober—1940. Kbh. 1940.
2. Ove Kjeldsen: Stadskonduktørem-
bedets opgaver gennem tiderne, du
plikeret ms. 19 6 1, s. 2.
3. Manuskripterne til Ramsings kvar
terbøger, også de ikke udgivne, op
bevares i Københavns Stadsarkiv.
4. Det i note 2 nævnte manuskript,
side 20.