124 / 205
122
KØBENHAVNS STADSARKIV I 1974
Der er sket det, at
Peder Hansen Resen
(1625-88), der var Kø
benhavns præsident 1672-88, har benyttet kasserede breve til histori
ske optegnelser. Papir var dyrt, og en officiel skrivelse havde ofte en
blank bagside, som fristede til udnyttelse. 1673-76 var Resen også
medlem af statskollegiet, og kasserede breve fra denne institutions
arkiv kunne naturligvis bruges på samme måde.
Antallet af magistratssager, der derved er kommet for dagens lys,
er ikke særlig stort —foreløbig kun seks - men efter forholdene har
selv få interesse. Der er en skrivelse om optagelse i bryggerlauget; en
kvinde anmoder om, at en del af hendes arvemidler, som magistraten i
sin egenskab af overformynder ligger inde med, må blive frigivet, dels
til hendes »Brøllups hiemfærd«, dels til underhold for hendes døv
stumme broder; en mand beklager sig over, at han ikke må handle
med træskåle og træfade; to anonyme »Schatteborgere« beklager sig
over, at der indføres så mange tyske kurvemagervarer, og der er et
par brudstykker af sager (ang. bryggerlavet og ang. kontrol med mål
og vægt hos de handlende).
Resen var en overordentlig flittig historisk samler, og hans samlin
ger ligger opbevaret flere forskellige steder. Stadsarkivet vil i den
kommende tid se efter, om der skulle være flere magistratssager at
finde takket være den gamle præsidents interesse for genbrug af papir.
Målebreve.
(Ved fuldmægtig
Egil S kali).
Takket være anskaffelsen
af det foran omtalte mikrofilmkamera har Stadsarkivet i 1974 kunnet
sikre sig de værdifulde oplysninger, der findes i de målebrevsproto
koller 1702-1860, som opbevaresi Stadskonduktørens direktorat. Dette
direktorat, der hidtil havde resideret på rådhuset i bekvem nærhed af
Stadsarkivet, flyttede i 1975 til Vester Farimagsgade 19, medbrin
gende bl.a. sine målebrevsprotokoller.
Stadskonduktørembedet oprettedes i 1690 ved at Chr. V , efter Ole
Rømers indstilling, den 6. oktober beskikkede Elovius Mangor til
stadskonduktør. Embedet blev oprettet med det formål at holde orden
på grundlaget for datidens beskatning af ejendom, først og fremmest
den umiddelbart i årene forud reviderede grundtakst og ajourholdel-
sen af denne. Også påligningen og oppebørslen af skatter, samt regn
skaberne med disse kom til at påhvile embedet.
Ifølge bestallingen skulle Mangor føre en særlig protokol, hvori en