180 / 205
1 7 8
OVERSIGTER OG ANMELDELSER
der beklædte denne post, og det var helt i styreformens ånd, at dette talent sendtes
ud i Europa på en dannelsesrejse. Hjemvendt herfra var van Haven velrustet
til så stor en opgave som udformningen af en moderne residens. En del af hans
mange projekter hertil har længe været kendt; Lund føjer flere til og påviser imod
den gængse opfattelse, at van Haven var inspireret af den romerske barok, idet
der i hans tegninger er adskillige lån herfra. På trods af dette bliver hans arkitek
tur nu ikke italiensk, helhedsindtrykket er og bliver nederlandsk eller nordeuro
pæisk, om man vil. Pengenød forhindrede byggeriet, men tegninger og en træ
model opbevaredes og fik siden betydning for det kommende slot.
Efter dette intermezzo går Lund over til sit egentlige emne, det første Chri
stiansborg. Christian V I havde utvivlsomt ønsker om at være fyrstelig bygherre
i den store stil; han deltog med interesse i byggeriet og har selv leveret udkast
til sin nye residens. T il dennes opførelse valgte han sin tidligere lærer i arkitek
tur, oberst E. D. Häusser, hvis projekt dog ikke var meget bevendt. Kongen så
sig derfor nødsaget til at forhøre sig i det halve Europa, om man dog ikke kunne
skaffe ham en duelig bygmester. Det lykkedes ikke, men fra et endnu ukendt sted
fik han i det mindste et særdeles anvendeligt slotsprojekt — Lund mener, at op
havsmanden hertil er at finde i den »frankisk-østrigske barok«. Således kan stilen
også karakteriseres, men det er et spørgsmål, om man —de omrejsende kunstnere
taget i betragtning — ikke skulle udvide området betydeligt. Hvorom alting er,
så kan vi ikke komme Christiansborgs tilblivelse nærmere, før manden findes.
Da ialt 9925 piloteringspæle var nedrammet, kunne byggeriet tage sin begyn
delse. Her på landets største byggeplads opstod der snart kompetencestridigheder
mellem de mange ansvarlige. Resultatet blev, at kongen nedsatte en bygnings
kommission, som snart bragte orden i det kongelige byggeri — ikke alene for da
tiden, men også for historikeren, som drager nytte af det velordnede arkiv. Lund
har gennempløjet et kolossalt arkivmateriale, foretaget minutiøse undersøgelser af
tegningerne og gjort adskillige skarpsindige iagttagelser, hvilket altsammen bi
drager til at gøre dette til den mest fuldkomne skildring, vi endnu har fået af
det første Christiansborg. Det påvises som noget nyt, at man i vidt omfang har
hentet inspiration i L. C. Sturms arkitekturtraktat, Vollständige Anweisung
Grosser Herren Paläste . . . 17 18 , og det fremhæves, at Häusser som forbillede
for sit meget vellykkede ridebaneanlæg kan have benyttet slottet Neuhauss ved
Paderborn.
Medens det kulturhistoriske stof i de første kapitler var integreret i den al
mindelige bygningshistorie, er disse afsnit under det første og andet Christians
borg adskilt. Perioden indtil slotsbranden 1794 behandles af Nils Bartholdy, der
beretter om kongefamiliens festlige indtog på det endnu ufærdige slot i 1740;
vi hører videre om fester, teater, maskeballer, bryllupper og ligbegængelser. Chri
stiansborg var også til daglig skueplads for et broget liv med mange hundrede
beboere, der hver havde deres anviste plads i systemet. Reglerne herfor - og
måske navnlig disses overtrædelse - fortæller ikke så lidt om tilværelsen på slottet.
Bartholdys skildring er grundig, og der er hentet adskilligt nyt frem fra arkiverne.