1 8 0
OVERSIGTER OG ANMELDELSER
tidligere. 1884 blev også dette slot luernes bytte - heldigvis skånedes Ridebanen
også dennegang, og det samme gjaldt Slotskirken, således at begge de to Chri
stiansborg slotte har efterladt et konkret minde.
Uden på nogen måde at ville forklejne de hidtil nævnte emners betydning
må det siges, at der knytter sig stor interesse til det tredie Christiansborg, fordi
man omsider er kommet tilstrækkeligt på afstand af dettes tilblivelse til at kunne
vurdere arkitekturen objektivt. Emnet er dobbelt fascinerende, fordi optakten
til dette byggeri var så kompliceret, at den affødte mere end 60 projekter fra så
at sige samtlige betydende arkitekter i landet. Med Knud Millechs fremstilling
af slotsbygningskonkurrencerne og de mange forslag får vi praktisk taget et helt
kapitel af denne periodes arkitekturhistorie for første gang skrevet i denne
bredde; selv om konkurrencen kun gjaldt et enkelt objekt, slottet, der ifølge
sagens natur kun opførtes efter eet udkast, så siger de mange projekter til sam
men ikke så lidt om perioden som helhed. Tegningerne vurderes udfra deres
egne, d.v.s. samtidens forudsætninger, og det gør just dette kapitel så værdifuldt.
Kristian Hvidt beretter, hvorledes slotsbyggeriet blev inddraget i den standende
politiske strid, således at sagen gik helt i hårdknude - der skulle et systemskifte
til, førend man kunne komme videre. Resultatet af den sidste konkurrence i 1904
blev, at man halvhjertet valgte Thorvald Jørgensens projekt, som ikke var det
bedste, men så sandelig heller ikke det værste. I 1927 kunne det tredie Chri
stiansborg omsider indvies, men da havde kongen nægtet at flytte ind, og tiden
var allerede løbet fra det. Nu står det urokkeligt tilbage som repræsentant for en
svunden tid, men fortsat brugbart som parlament og statslig repræsentations
bygning.
Billedredaktionen er i gode hænder hos Chr. Bang, der har udvist stor opfind
somhed i valget af illustrationer. Næsten alt, hvad man kan ønske sig af kendte
billeder, er med, og dertil kommer en mængde nye. Pladsen tillader ikke mere
tilbundsgående diskussion, et par småting skal dog nævnes. Fotografiet af K ø
benhavns Slots første historiker, C. C. Andersen ( 1, fig. 40) kan næppe, som
billedteksten anfører, være taget på det 1884 nedbrændte Christiansborg, men
snarere på Charlottenborg, hvor konservatoren siden fik atelier. Panelværket t.v.
i billedet er utænkeligt på C. F. Hansens slot. Prospektet af Københavns Slot un
der en brandøvelse i 1693 (1, fig. 157) er ikke - som anført - en samtidig teg
ning af F. E. Wedell, men derimod en 1800-tals kopi efter dennes kobberstik, der
som forlæg havde en (forsvunden) tegning af brandsprøjternes opfinder, Godfried
Fuchs. Christian Geddes berømte eleverede kort (x, fig .'23 5) er ikke udført
1757. Denne datering gælder sammes todimensionale kort — almindeligvis kaldet
»Geddes kort«. Det eleverede bærer i kartuchen årstallene 1760-61. Prospektet
af Christiansborg set fra Højbro (2. fig. 124) er ganske rigtigt et kobberstik
af Jens Holm efter forlæg af H. G. F. Holm; sidstnævnte var imidlertid ikke fa
der til førstnævnte - familieforholdet var det omvendte. Endelig kan man undre
sig over, at den kendte prospektmaler Johan Jacob Bruuns gouache forestillende
Christiansborg set fra Slotspladsen 1740 ikke er medtaget til trods for, at den
utvivlsomt er den ældste eksisterende autentiske afbildning af slottet. Det er ikke