181 / 205
OVERSIGTER OG ANMELDELSER
1 7 9
Desværre har redaktionen her som i det følgende kulturhistoriske afsnit svigtet
lidt, idet der forekommer adskillige urimelige gentagelser fra det bygnings
historiske kapitel - man kunne med fordel have betjent sig af krydshenvisninger.
I bind 2 vender Hakon Lund tilbage med genopbygningen efter branden 1794,
der kun skånede ridebaneanlægget. Det fremgår af noterne, at forfatteren på et sent
tidspunkt har påtaget sig at skrive om det andet Christiansborg, og at der således
ikke har været lejlighed til at foretage primærundersøgelser. Ved læsningen føler
man sig dog overbevist om, at næppe nogen anden var nærmere til at skrive
netop om C. F. Hansens Christiansborg. Indledningsvis hedder det, at de store
slotsbyggeriers tid nu var forbi. Det er vel til dels rigtigt, dog opførtes der på
dette tidspunkt anseelige residenser f.eks. i Athen, Helsingfors og Oslo. Men det
er naturligvis korrekt, når Lund skriver, at der ikke er større grund til at søge
internationale forbilleder, da Hansen var bundet af slotsruinens dimensioner,
etagefordeling og vinduestakt. Det er karakteristisk for arkitekten, at han med
ganske enkle midler var i stand til at skabe en fuldt moderne, klassicistisk virk
ning f.eks. i slottets siderisalitter, hvor han blændede nogle få vinduer og dermed
tilvejebragte et »stærkt« hjørne med »megen mur og få vinduer«. Slotsbyggeriet
mærkede naturligvis den svage økonomi efter statsbankerotten; kongen havde
imidlertid i Hansen ikke alene en genial arkitekt, men tillige en sparsommelig
administrator, der nok kunne få midlerne til at række. Mens han for hoved
karreens vedkommende var helt bundet til det første Christiansborg, fik han
friere hænder med slotskirken, selv om denne opførtes på forgængerens funda
menter. Som noget nyt fik kirken lov til at afsløre sin funktion, hvad kuppelen
tydeligt markerer. Det er forlængst fastslået, at Hansen til dette fornemme byg
ningsværk har hentet inspiration i Vignolas lille kirke, S. Andrea ved V ia Fla-
minia umiddelbart nord for Porta del Popolo i Rom. Hakon Lund kan nu yder
ligere påvise, at forbindelsen er stærkere end hidtil troet, idet de opmålingsteg
ninger af nævnte kirke, som har gået under Harsdorffs navn, faktisk var udført
af Hansen selv under hans studieophold i »den evige stad«. Fra mange bevarede
tegninger til repræsentative rum er slottets indre velkendt —det er relativ enkle
interiører, idet den »bugnende overdådighed erstattedes af lineær stramhed«.
Livet på slottet skildres af Klaus Kjølsen, som især hæfter sig ved de mange
fester, det politiske røre omkring 1848 og de forskellige institutioner, som havde
til huse på det andet Christiansborg. Sagen var den, at Frederik V I foretrak at
blive boende på Amalienborg - ved indvielsen i 1828 opholdt hoffet sig kun et
par nætter på det nye slot! Kun Frederik V II benyttede det for længere perioder,
skønt han som bekendt foretrak at residere uden for byen. Den grundlovsgivende
Rigsforsamling havde sæde på Christiansborg, og det samme gjaldt Rigsdagen.
Slottet fik i det hele taget mange berøringsflader med befolkningen. Samtidige
prospekter viser spadserende københavnere i buegangene, som var byens fore
trukne promenade. Slottet husede også Oldnordisk Museum og Den kongelige
Malerisamling, hvortil der var offentlig adgang. Det er karakteristisk, at Indu
striudstillingen i 1852 fandt sted på Ridebanen, hvilket havde været utænkeligt