KulturskildringerFraKøbenhavn

den anden Side var det naturligt, at Forholdet vakte

Opsigt og bragte Sladder og ondsindede Rygter i Omløb.

Det er disse, der har givet Anna Sophie Magdalena

Frederica Ulrica Ideen til hendes Bedrageri.

Hovedkilden eller rettere sagt den eneste Kilde til

hendes Historie er den Relation af 23. Maj 1770, der

afgaves af Kommissionen, som nedsattes for at und e r

søge Sagen, og som bestod af Gehejmeraad

Ditlev Re-

ventlow,

Højesteretsassessor

Stephan H o fg a a rd Cortsen

og Generalprokurør

Henrik Stampe.

Det er den sidste,

der h a r bekendtgjort Relationen, men først 37 Aar

efter at den var afgivet, i sine »Erklæringer, Breve og

Forestillinger« (6. Bd., 1807). Hvad der er fremkommet

senere, nemlig af

Jens Møller

, i hans »Forsøg til en

historisk Vurdering af Christian VI og hans Regering«

(i »Mnemosyne« II, 1830), er helt og holdent støttet

paa denne Relation, og det samme gælder de faa Ord,

som

Koch

(»Christian VI.s Historie«, 1886) ofrer paa

Sagen. Kun

N. D. Riegels

har i sine »Smaahistoriske

Skrifter« (3. Del, 1798) i en længere, ironisk skreven

Note omtalt Sagen udførligere og lader til at tage hende

mere alvorligt; men hans Fremstilling h a r rigtignok

heller ikke Stampes Beretning at støtte sig til, da denne

først saa Lyset ni Aar senere. Hans bidende og hadske

Redegørelse, der dels grunder sig paa, hvad der var

sivet ud om Kommissionens Arbejde, dels paa Sladren

Mand og Mand imellem om hendes tidligere Liv og

hendes Forhold i Tugthuset, bidrog vistnok i ikke

ringe Grad sammen med Regeringens milde Optræden

mod hende til at bestyrke Menigmand i den Tro, at

hun virkelig var den, hun udgav sig for, eller i alt

Fald skyldte en højtstaaende Person sin Tilværelse.

Endelig har

J. Paluclan

i »Beskrivelse af Møen« (1822-

24, en Note i 2. Bd.) behandlet Æmnet, særlig støt-