Previous Page  17 / 236 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 17 / 236 Next Page
Page Background

8

fareisen vilde unægtelig være at sætte hende under Til­

tale og faa hende døm t; men det vilde paa den anden

Side vække stor Opsigt, og Kcngen foretrak maaske

derfor at lade Sagen afgøre ved en Resolution, hvorved

hu n rigtignok vilde slippe billigere. I saa Tilfælde vilde

Kommissionen henstille, at hun paa Livstid hensattes

til Arbejde i et, helst noget afsides liggende Tugthus

med den Tilføjelse, at det kun var af kongelig Naade,

at hun slap for at blive kagstrøget og brændemærket,

ligesom det efler nogen Tids Forløb skulde betydes

hende, at den eneste Betingelse, hvorpaa hun kunde

vente yderligere Naade, var at rykke ud med Sproget

og oprigtigt og sandfærdigt forklare, hvem hun var.

Saa vidt Kommissionens Beretning.

Den kgl. Resolution af 15. Jun i 1770 fulgte i et

og alt dens Indstilling. Kirchhof slap helt, da Kommis­

sionen mente, at han havde faaet Straf nok dels ved

den lange Arrestation — h an havde siddet i Blaataarn

siden den 7. November 1769 —, dels ved at have mi­

stet en Del af sin Fo rmue; han havde maaske nok,

som Kommissionen sagde, i Begyndelsen fæstet Lid til

hendes Historier, og senere var han nødt til at holde

fast ved dem, da det var den eneste Maade. hvo rpaa

h a n kunde haabe at faa nogle af sine udlagte Penge

igen. Kun blev det paalagt ham , at han aldrig maatte

indfinde sig paa det Sled, hvor hun blev hensat*).

*)

Jeg har kun een Gang senere fundet

Kirchhof

omtalt, da

han gennem Kancelliet indgav hendes første Ansøgning om Løsla­

delse af

23

. Oktober

1771

; han boede dengang i Dybensgade i »Den

hvide Hjort«. Med Ansøgningen lod han følge en underdanigst pro

Memoria, hvori han indtrængende lagde et godt Ord ind for hende,

som var syg og »aldeles vorden en Krøbling«, — og samtidig an­

søgte for sig selv om at faa det ledige Amtsforvalterembede i Husum,

»siden jeg desuden formedelst Opdragelse, Duelighed og ustraffelig

Opførsel ikke som uværdig kan blive anset«; hvis han faar Embedet,

forsikrer han, at han »skal, om tilladt blev, forsørge hende af yderste