Previous Page  20 / 236 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 20 / 236 Next Page
Page Background

1 1

hun havde faael af Kommissionén, der ikke havde

villet afhø re hendes Vidner; hun var syg og lam i den

ene Side, saa hun knap kunde gaa over Gulvet, og

forlangte Oprejsning for den Tort, der var overgaaet

hende. Men da det ikke førte til noget, kom hun igen,

og snart hjalp det. Ved kgl. Reskript af 5. April 1773

blev der til Føde og Klæder tilstaaet hende 40 Rd.

aarlig af den kgl. Partikulærkasse og Fritagelse for at

arbejde, hvis hun ikke havde Lyst til det »sig selv til

mere Soutien, om hu n saa synes, hvilket uden ringeste

Tvang dependerer af hendes eget Tykke«, som det hed ­

der i et Brev fra Direktøren. Var mon Grunden til

denne Gunst alene den, at hun, som det fortaltes, var

et spædlemmet og svageligt F ruen timmer? Der var

ogsaa andre Fanger, som var for svage til at yde det

fulde Arbejde, men saa blev Fordringerne til, hvad de

skulde yde, satte ned. Det er der mange Eksempler paa.

Hun havde ogsaa i Modsætning til de andre Tvangs­

fanger sit eget Kammer, thi i 1778 klager hun over, at

hendes Kakkelovn var taget fra hende, da den skulde

benyttes andetsteds; men Direktøren hævdede, at den

eneste Forskel, Resolutionen af 1773 havde gjort paa

hende og de andre, var, at hun var fri for at arbejde,

og naa r hun frøs, maatte hun nøjes med den Varme,

de andre Lemmer havde, og spadsere ind til dem.

I Begyndelsen af 1783 ansøgte hun saa om at blive

løsladt »med en liden Pension«, mod at hun forpligtede

sig til i sin øvrige Levetid at bo i Stege. Direktionen

bad i den Anledning om Oplysning, hvorledes hendes

Opførsel i det hele var, og om man antog, at hun

kunde komme igennem med de 40 Rd. i Stege, da

Kongen vistnok var tilbøjelig til at opfylde hendes Bøn.

Kancelliet skrev saa nogle Maaneder efter, at hun først

maatte afgive den sandfærdige Forklaring om sin F o r­

tid, der var stillet som Betingelse for, at hun i det