16 / 236
7
hende, og Frederik V, som ofte skulde have besøgt
hende der, givet hende Penge og været vidende om
hendes Afstamning, havde aldrig været i Grevindens
Hus. I Sommeren 1759, fortalte hun, var hun blevet
bortført fra en af Grevindens Gaarde, men hvem der
gjorde det, og hvor hun blev ført hen, vidste hun intet
om eller kunde ikke huske det.
Om hendes Meritel i Norge fik Kommissionen ad
anden Vej noget mere at vide. Under sin Omflakken
her paatog hun sig fine Manerer, udgav sig snart for
en Oberstdatter, snart for en adelig Frøken og lod
falde Ytringer om, at Skildvagterne vilde præsentere
Gevær for hende, hvis de anede, hvem hun var. Hun
snød og bedrog Folk og løb sin Vej, naar hun skulde
betale for sit Ophold, især trak hun den korsørske
Købmand Christen Langeland
0111
/ ved Næsen; han
troede en Tid fuldt og fast paa hende og maatte bløde
ret artigt for sin Godtroenhed. F ra Norge flygtede hun
til Holland, hvor hun i Amsterdam skal have levet
som Skøge, og hvor hun første Gang traf sammen med
den formuende Kirchhof, der fandt hende i den største
Elendighed og hjalp hende. Senere opholdt de sig i
Oldenburg, hvor h u n og Kirchhof, der udgav sig for
hendes Kammertjener, levede som Mand og Kone, og
hvor hun gennemgik en Kur for en mindre net Sygdom.
Herfra var det, de rejste til København i 1761.
Efter delte kan man ikke undre sig over, at Kom
missionen stemplede hende som en Løgnerske og Be
dragerske og mente, at hu n var værdig til baade at
kagstryges og brændemærkes for sit Falskneri, der var
saa meget mere graverende, som det gik ud over højt-
staaende Personer,
»0111
det end ikke havde været hen
des Hensigt at fornærme dem, men kun at gøre sig
selv stor paa deres Bekostning«. Det bedste Middel til
at slaa alle Rygter ned og bringe Folk helt ud af Vild