Previous Page  18 / 236 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 18 / 236 Next Page
Page Background

9

Nogle Dage efter kom hun til Tugthuset. I Mand­

talsbogen, der er paabegyndt 1787, angives hendes Alder

til dengang at være 46 Aar, altsaa skal hun være født

c. 1741. Hun var der i

3 3 7 2

Aar, den længste Tid

nogen Fange har siddet der*).

Man havde ladet Sagen gaa af saa stille som m u ­

ligt for ikke at gøre unødvendig Opsigt. Men man havde

vistnok gjort bedre i at lade den gaa til Doms eller i

alt Fald straks offentliggøre Kommissionens Beretning

og givet Publikum fuld Besked, thi man opnaaede intet

andet ved dette Hemmelighedskræmmeri end, at Slad­

deren fik frit Spillerum; Rygterne myldrede frem og

svirrede Folk om Ørene. Der fortaltes, at hun i en

paafaldende Grad lignede Christian VI, at hun havde

Evne indtil det halve [af Lønnen] og endda ved Sparsomhed se

min ibragte Gæld betalt« (Afskrift af Ansøgningen og hans pro Me-

moria findes i Kgl. Bibliotek, Ny kgl. Samling,

8

.,

465

).

*)

Den eneste, der tilnærmelsesvis kan gøre hende Rangen

stridig i denne Henseende, er

Marie Elisabeth Spanger,

som var gift

med Undertøjmester, senere Tøjmester, Kaptajn og Kommandant

paa Christiansø (i Norge?), død

1781

. Paa Ansøgning af Manden var

hun ved kgl. Resolution af

1766

blevet indsat for Drikfældighed,

»der gjorde hende farlig for hendes eget og andres Liv«, mod at

Manden aarlig betalte lidt for hendes Ophold; ved hans Død arvede

hun en ringe Sum, der anvendtes til Forbedring i hendes Pleje. I

1790

siger Kancelliet, at hun forlængst kunde være blevet løsladt,

hvis hun ikke havde været saa gammel (ved Indsættelsen angaves

hun til

52

Aar), og hvis nogen vilde have taget sig af hende. Men

den gamle Kone, der var skikkelig og passede sig selv, havde vænnet

sig saaledes til Livet derinde, at hun ikke vilde ud, og Kancelliet

gav hende da Lov at blive. I sine sidste Aar fik hun det noget

hedre ved smaa aarlige Understøttelser fra Kvæsthuskassen (

1790

) og

Assistenshusets Kasse (

1792

), der tillige bestemte en lille Sum til

hendes Begravelse, for at den kunde blive noget finere end de andre

Lemmers. Hun døde

1793

og kaldes »Frue« i Stege Kirkes Be­

gravelsesbog.