23 / 236
14
Men saadan t noget kan det vel ikke gaa an at sige
uden at belægge det med Beviser, og jeg skal derfor
som et lille Intermezzo anføre nogle faa af de interes
sante Protokoller uddragne Eksempler, og det endda
kun fra Gruppen »skikkelige Folks uskikkelige og van-
arlige Børn«, som ved kgl. Resolution var indsatte til
»Forbedring« for Drikfældighed, løsagtigt Levned og
lignende paa Ansøgning af Forældre og Værger, mod at
der betaltes for deres Underhold.
Appollonia Drewes eller, som hun kaldes, Appel-
lone Drewsen havde været gift med den 1769 for Løs
agtighed afsatte Præst i Mern, Hans Vilhelm Clausen
Arent, og fik kort efter ved Skilsmissen fra ham en lille
Formue, hvorefter hu n i København levede et ret m u n
tert Liv og tærede paa sin Kapital, saa at hendes Bro
der Vinhandler J akob Drewes i 1773 fik hende erklæ
ret for umyndig og hendes Penge satte fast i Overfor
mynderiet; men da det heller ikke hjalp, og hun ikke
vilde lystre Moderen og Stiffaderen (en Kaptajn Wittrog)
og flyttede hjemmefra, fik Slægtningene hende 1775 ind
i Tugthuset, vistnok til stor Sorg for den livlige Dame.
Men der er intet saa galt, at det jo er godt for noget,
thi der fandt hun sin anden Mand. I April 1776 a n
søgte nemlig Skipper Jens Vilhelm Kaas fra Æ rø skø
bing om, at hun maatte løslades paa den Betingelse,
at han ægtede hende. Han sejlede med Fabriksvarer
fra Tugthuset, og ved den Lejlighed havde han lært
Tugthuslemmerne godt at kende og set, at Appellone,
»som ved sin Mands ugudelige Opførsel mod hende og
sine mange andre Bekymringer formodentlig er bleven
forledet til at gribe til det ubetænksomme og farlige
Middel at slukke sin Sorg ved stærke Drikke«, h a r op
ført sig godt derinde som en fornuftig Kone, hvorfor
han gerne vilde have hende til Moder for sine moder
løse Børn. Kancelliet havde intet imod det, og Familien