25 / 236
16
Forsynet vilde tildele dem«. Men der viste sig stadig
ikke noget, og ved Resolution af Febr. 1787 blev det
befalet at genindsætte dem; dog skulde man se Tiden
noget an, om de ikke vilde forbedre sig. Hvad der
blev af ham , ved jeg ikke, men hun kom igen i Tugl-
huset i Sommeren 1789 efter i Mellemtiden at have
moret sig i Næstved, især med Garnisonen.
I 1776 fik Spindemesteren en Bøde og skarp Irette
sættelse, fordi ban havde overladt et Lem, Væverdren
gen Søren Neergaard, Nøglen til Reiidestuen, hvor han
havde lukket sig inde med et andet Lem, Cathrine
Marie Sandberg; Søren fik Vand og Brød, og det skulde
Pigen ogsaa nyde, naa r hu n havde overstaaet Barsel
sengen. Samme Aar forefaldt et lignende Tilfælde.
Direktøren faldt vedblivende i Forbavselse over de
mange Undvigelser, skønt Opsynet efter Inspektionens
Sigende var udmærket. Lars Vellejus Hygum, der var
indsat 1779 af Faderen Jakob Peder Hygum til Han-
stedgaard, absenterede sig Fastelavnsmandag 1780, da
Fangerne havde faaet lidt for megen Frihed til at more
sig; han gav sig ind under Husarerne og fik Lov til at
blive der et Par Aar paa Prøve, før han blev sendt til
bage, men kom der aldrig mere. Otto Chrf. Morthorst
fra København, der blev indsat 1782 og flere Gange
var bleven løsladt og genindsat, var stukket af fire
Gange, da h an endelig 1787 slap ud paa lovlig Maade.
J o h a n Hartvig Ernst Baumgarten fra København, der
blev indsat 1786, undveg Ire Gange i Løbet af et halvt
Aar. Den 17aarige Købmandslærling Jakob Herford t fra
Helsingør løb sin Vej en Maaned, efter at han var
bleven indsat 1786, og flygtede til Sverige. Og saa
videre.
Men for at vende tilbage til Anna Sophie Magda
lena Frederica Ulrica, saa formede Livet sig ret behage
ligt særlig for hende med hendes »Pension«. Hun var