19 / 236
1 0
faaet Gavebrev paa Bregentved Gods*), og at hun under
sit Ophold i Amsterdam havde haft 400 Rd. aarligt af
Kongens Partikulærkasse og boet hos en Købmand som
Datter i Huset, men at de 400 Rd. fratoges hende, da
Enkefyrstinden døde i 1764, hvorfor hun maatte tage
til Leyden og tjene som Stuepige, og det var der, hun
traf Kirchhof, som studerede ved Universitetet. Og at
Troen paa hende holdt sig hos Almuen og styrkedes
mere og mere, havde Regeringen sin Del af Skylden i
ved de Naadesbevisninger, den lod hende blive til Del
i Fængslet.
Dog ikke i Begyndelsen, thi da blev der taget h a a rd t
nok paa hende. Det blev udtrykkeligt paalagt Inspek
tionen, at hun skulde behandles og forplejes som de
andre Tvangsfanger og arbejde sammen med dem paa
Spindesalen, og da hun i April 1772 klagede over
Spindemesteren, som havde revset hende, fik hun intet
Medhold, da hun ikke havde villet lystre ham . Men
allerede Aaret efter faar Piben en anden Lyd.
Allerede godt fem Fjerdingaar, efter at hun var
kommet derind, begyndte hun atter at bearbejde Rege
ringen med sine Skrivelser, idet hun i Oktober 1771
indsendte sin første Supplik om at blive løsladt (se
Anm. S. 8). Hun protesterede paa det kraftigste mod
at være en Løgnerske og Falsknerske, hævdede sin
fyrstelige Herkomst og beklagede sig over den Medfart,
*) Bregentved blev
1740
købt af Christian VI, der bestemte
det til Enkesæde for F3rrstinden, men det blev aldrig til noget,
vistnok væsentligt paa Grund af Sophie Magdalenes Uvilje mod
Planen; Fj'rstinden kom sikkert aldrig til Bregentved og foretrak
som Sommerbolig Fredensborg og senere Sorgenfri, og Frederik V
skænkede
1746
Godset til Overhofmarskal Adam Gottlob Moltke.
Det var vel dette Bygte om Bregentved, der vakte mest Sensation,
og det gav Riegels Anledning til mange ondskabsfulde Betragtninger.
Men Bregentved er ikke med et Ord nævnt i Kommissionens Relation.