123 / 236
114
de k u n h a r en eller and en Direktion eller Ind re tn ing at
hen sky de dem under, saa k a n de foretage dem, hv ad
for godt synes, og s køn t af D irektionen for Komedierne
dens pro Memoria erfares, at den ikke h a r nogen Del
heri, erfares det dog tillige, at Betjentene egenmægtig
h a r foretaget sig alt dette. Skønt m a n nu vel ved, hv ad
Myndighed m a n skulde bruge for at tvinge disse P e r
soner til at møde for os, h a r vi dog ikke villet foretage
videre end herved alle runderdan ig st a t forestille dette,
p a a det Ds. Maj. om de T id efter and en forefaldende
Uo rdner k a n vorde underrettet, og skal vi a llerunder
danigst henstille, om den af Supp likan tinden ansøgte
Undersøgning maatte allernaadigst blive befalet og der
efter blive anlagt Sag mod alle rette v edkommende til
endelig Doms E rhvervelse, pa a det P u b lik um kund e faa
Satisfaktion og de, som i denne Omgang maa tte befindes
a t have h a nd le t mod Ds. Majs. Lov, vedbørligen blive
ansete«.
Derefter hø rer m a n in tet mere om Sagen. Th i vel
anmodede Magistraten Kancelliet i Skrivelse af 27. Okt.
om a t give den Underretning, om der v a r faldet Re
solution i Sagen, da Magistraten hidtil in tet havde
hø rt. Men der kom aldrig Svar. Af Kancelliets P ro to
kol i Rigsarkivet, i hv ilken Sagen findes ko rt refereret,
ses nemlig, at Kancelliet straks efter at have modtaget
Magistratens E rk læring sendte denne med Ansøgningen
til Tea te rd irek tionen s Betænkning, og der er de rimelig
vis bievne liggende og er brændte med Teatrets Arkiv
paa Ch ristiansborg i 1794, ogsaa de fire Attester, af
hvilke, navnlig af Officersattesterne, m a n vistnok kund e
have ventet vigtige Oply sninger om Fam ilien.
At den saaledes kom til at høre til de henlagte
Sager, vilde være nogen lunde forstaaeligt, hvis m an
kund e stole paa Overskou (III
S.38), thi
da var
allerede i August Maaned paa
enMaade
p rak tisk