113
men Tilladelsen til Æg teskabet med Holberg giver h u n
aldrig, »saalænge han s Opførsel er ikke anderledes«.
Magistraten tilsagde n u In spek tør Hvass og Sekretær
Lassen til at møde paa Raad stuen for at faa de fire At
tester at se. Men den første svarede Raad stuetjeneren ,
der kom med Tilsigelsen, at h a n ikke havde noget med
Magistraten at bestille, og Lassen blev uden videre
borte.
Denne hensynsløse Optræden krænkede i bøj Grad
Magistraten, og dens Harme kom stærkt til Orde i den
E rklæring, som den paa Kancelliets Opfordring den 4.
Aug. afgav paa Madam L indgreens Ansøgning til Maje
stæten, og hvo rmed den lod følge de fire Attester og
Raadstuetjenerens Rappo rt om, hvad Hvass havde sagt,
s am t Genpart af Tea te rdirek tionens Skrivelser. Efter at
have refereret hele Sagens Gang, som den her er fortalt,
ender E rk læ ringen med følgende Ord:
»Hvad nu enten Supplikan tinden maatte have forset
sig noget mod Datteren, saa at Datteren kund e have
Aarsag til at klage, eller og Datteren havde opført sig
anderledes mod Moderen, end hendes Pligt udfordrede,
er og bliver det dog af betydelig Consequence, at parti
ku lære eller uvedkommende Fo lk tiltager sig Øvrigheds
Myndighed, udtager Datteren af Moderens Hus uden
foregaaende Klage eller Ansøgning, samt derefter ikke
vil værdige Øvrigheden at møde for derom at give F o r
klaring. Det er destoværre k omm e t saa vidt, at næsten
hver Mand tænker, at Magistraten, som ikke h a r nogen
Ju risd ik tion *), h a r in tet mere nogen at sige, men na a r
*) Som bekendt blev ved Hof- og Stadsrettens Oprettelse i 1771
alle jurisdiktionelle Anliggender fratagne Magistraten, og saaledes blev
det ogsaa fastslaaet ved den endelige Ordning af Forholdet i Okt. 1772
til stor Skuffelse for Magistraten, som ofte i den følgende Tid lod sin
Bitterhed komme til Orde, saaledes her, og i Forholdet til Arrest
huset (se Side 86 flg.).
H . W eitem eyer: K ulturskildringer.
S