117 / 236
108
Datter h a r været ved Komedierne i 17 Aar (!) og væ ret
hos mig uden at være i Fo rva ring hos Hr.
Knudsen
,
hvor h u n nu er og forbydes at tale med sin Moder eller
Sisegt«.
Hun forlanger, at Datteren føres tilbage til
hende fra Hr. Knud sen, hvo r hu n »betaler af hende s
eget, saa længe h u n h a r at leve frisk m e d ; men
0111
hun i Dag eller i Morgen bliver syg og skal ligge 10
Aar ved Sengen, hvem skal da føde og opholde hende?«
Hu n udbeder sig derfor atter »Assistange, at jeg som en
forladt Enk e nyder den Ret, som Guds og Kongens
Love befaler.«
Magistraten begyndte nu for Alvor at føle sig stødt
ved Teaterdirektionens afvisende Ho ldning og sendte
den en pro Memoria af 21. Jun i, hvori det hedder, at
det paaligger Magistraten som Øvrighed a t paase, at
Fo ræ ld re beholder den dem efter Loven tilkommen de
Myndighed over deres Børn, og i Fa ld Børn af F o r
ældre forurettes, da at skaffe Børnene Ret; men da det
er Magistraten ubekendt, om der maatte være overdraget
D irektionen en særdeles Ju risd ik tion over de ved Teatret
engagerede Personer videre end forhen, da Magistraten
og de to og tredive Mænd var Direktører*), bad den
tjenstligst Direktionen, at Datteren maatte faa Befaling
til at møde paa Raad stuen , n a a r hun blev tilsagt, m e d
m ind re hu n alene h e nhø rte under Direktionen i alle
Tilfælde.
Fø rs t henved tre Uger efter svarede Direktionen
Magistraten i en Skrivelse, hvori den gjorde Rede for
hele Sagens Forløb. Det hedder heri b land t a nd e t:
»Caroline Halles
Udflyttelse af Moderens Hus saavel
som den af Moderen med en besynderlig Omhyggelighed
fordulgte, men nu fast overalt bekendte ubehagelige
*)
Teatret stod som bekendt under Magistraten fra 1750 til 1770.