116 / 236
107
;
Aktrice, livis ugemene Talen ter fortjener Vedligeholdelse
og Opmuntring«.
Efter at have modtaget denne Skrivelse henviste
Magistraten Madam Lindgreen til Teaterdirektionen for
om muligt ved dennes Hjælp at faa Sagen bilagt i
Mindelighed. Men saa let gik det ikke, dertil va r h u n
altfor stridbar. Hun sendte 9. J u n i en Klage til Direk
tionen, og da hu n den 17. J u n i havde modtaget Svar,
indgav h u n Dagen efter en ny Klage til Magistraten,
hvori h u n atter forlangte, at de tre Herrer Hvass, Lassen
og Holberg skulde opkaldes for at svare til deres »slette,
utilladelige og lovstridige Forhold« mod hende. Mellem
Linierne k a n m a n læse, hvad Direktionen kavde be
brejdet hende. Den havde svaret hende, »at m in Datter
nu befandt sig i sin Rolighed, saa jeg skulde finde
mig i Billighed, og jeg kunde nøjes med en liden P e n
sion, og min Datter var ikke tjent med at komme med
blaa Øjne pa a Teatret, hvortil jeg svarede, at i de 17 (!)
Aar, h u n h a r været ved Komedierne og intet haft at
leve af, der kunde tilstrække, h a r h u n ingen blaa Øjne
ha ft og jeg dog ho ld t hende .i Klæder og Zir, som for
hende h a r været nødvendigt. Jeg sagde da ligeledes, at
de rsom Direktionen havde givet de benævnte Personer
O rdre til at borttage m in Datter, havde de dog vel
ingen Ordre haft at traktere mig med Skældsord og
S tokkeprygl. Derpaa jeg fik til Svar, det fik saa at
være, og m in Datter havde nu saa meget, h u n kunde
leve af«. Da Madam Lindgreen havde truet med Magi
straten, havde en af dem sagt: »Hvad vil Magistraten
gøre?«, »hvilket jeg med Ed k a n bekræfte«. »Skal saa-
d a n Handling staa ved Magt, saa Gud trøste enhver
ærlig Moder, hvis Datter h a r et glat Ansigt, h a r Teatret
her Inkvisitionsret, som i de katolske Lande nu er af
skaffet, hvor godt Folks Pigebørn blev bo rtsnappede
u d e n videre Regnskab, hvortil de skal bruges. Da min