112 / 236
103
retningen om det, der er sket. Den er skrevet i et
slemt forvrøvlet Sprog og gengives her i udførligt
Uddrag.
Fo r to tre Maaneder siden havde hendes Datter gjort
Bekend tskab med Sr.
Holberg,
Aktør ved Komedierne*),
og h a n havde besøgt hende i Hjemmet, »hvilket ikke er
blevet h am nægtet, saalænge det var anstændigt, men
siden h a n nogle Gange h a r opho ldt sig hos hende i
m ine Værelser indtil Kl. 1—2 ud paa Natten, h a r jeg
og m in Pige siddet hver paa en Stol af Aarsag, af
h a n h a r brugt til Undskyldning, at han ellers maatte
gaa paa Gaden; dette h a r gjort mig kedsommelig«. Saa
va r det om Fredag Aften Kl. 12 den 21. Maj, at h u n
lukkede Døren op ind til h am og sagde, at det v a r
paa Tide at gaa, hvo rpaa h a n svarede, at han skulde
gaa, n a a r det gefaldt ham . Han gik dog snart efter,
men kom igen om Lørdagen og sagde, at han var
komme n »for at vise, at han havde hele Ben, men jeg,
som va r hendes Moder, skulde D . . . . gale h am komme
til at fortryde det«. Da h u n saa svarede: »Bliv fra
mig, h an kan blive borte«, greb Holberg fat i hende
og slængte hende paa en Stol, saa at Benene under
Stolen gik i Stykker, »hvoraf erfares han s gode In
tention. Da jeg kom til mig selv efter denne Alteration,
tog [jeg] en tjmd Stok, der stod ved et Lacoy Træ i
Vinduet, for at værge mig med, men traf h am ikke,
hvilket er al m in Forseelse mod Sr. Holberg, undtagen
*) Det er Skuespiller
Ludvig Holberg,
der debuterede 1772, men
iti. Overskou (III S, 34) svarede saa lidt til de Forventninger, han
straks havde vakt, at man i den følgende Tid kun taalte ham for
hans nære Slægtskab med Digteren og 1778 skilte sig af med ham
ved at skaffe ham et Toldkassererembede. Han døde 1824 i Aarhus
som Justitsraad og fhv. Told- og Konsumptionskasserer (i Randers).
Han var for øvrigt slet ikke i Familie med Holberg, ikke engang hans
Gudsøn (se Dania IX).