104
at jeg udi h a n s Nærværelse erindrede min Datter,
at h u n ligeledes havde fortjent at revses«.
Holberg
hen tede saa Sekretær
Lassen*)
der kom Kl. 4 og blev
til Kl. 11 om Aftenen, da Holberg vendte tilbage og i
Teaterdirek tionen s Navn befalede hende at udlevere
Datteren, og da h u n spurgte til hvem, svarede Holberg,
at D irektionen havde gjort Anstalter for hende hos en
ho nn e t Familie. »Jeg svarede saa: skal det saa være,
faar jeg lade hende fare, sigende dterhos, at jeg som
Moder var pligtig at se m in Datters Fordæ rvelse; Hr.
Lassen løftede saa sin Stok og sagde, at hvis jeg ikke
ho ld t m in Mund, skulde jeg faa al Land sen s Ulykker«.
Derpaa gik de med Datteren, »og som en enlig Enk e
maa tte jeg anse dette og lade mig befalde, da jeg efter
deres Udsigende ventede, at h u n efter Direk tionens Ordre
v a r k omm en til det hende tilberedte Sted«. Men Søn
dag Morgen fik h u n Bud fra sin Søster Madam
Petersen
i Trompetergangen , at Datteren havde været der om
Natten, »hvoraf ingen lunde (!) erfares, at det ikke h a r
været Direktionens Ordre«, thi ellers havde de ikke be
høvet at gaa til Søsteren, som in tet vidste af det, men
de havde vel forestillet sig, at Søsteren havde billiget
deres Foretagende. Søsteren havde dog beholdt Caro
line, »at h u n som et forført og nu vildfarende 17 Aars
Barn**) ikke om Natten skulde geraade i slette Selskaber,
siden de Personer, som havde bortført hende fra hendes
Moder, vidste ingen Steder at føre hende hen«. Om
Søndag Morgen var h u n saa af Holberg bleven hen te t i
en Kareth og ført ud til In spek tør
Huass***),
hvor h u n
va r i to Dage, og saa blev h u n indkva rte re t ho s Hr.
*) Det er den ved Teatret i 1772 ansatte Sekretær
Niels Lassen.
**)
Er dette rigtigt, er Caroline Halle altsaa først født 1756;
men da Moderen senere kommer med flere ravgale Tidsangivelser, kan
man vel ikke lægge Vægt paa det.
***) Det er Inspektøren ved Teatret
Christian Hee Hvass.