108 / 236
99
Lørdag den 6. J u n i 1795 unde r Byens store Brand
sank Arresthuset i Grus, og de husvilde Fange r blev
bragte ud til S tokhuset ved Østervold, hvor de fik m id
lertidig Husly*). Opho ldet der blev dog af længere Va
righed, 20 Aar.
Straks tænkte m a n paa at genopbygge Arresthuset
paa de slaaende Bester, idet Magistraten gav Stadsbyg
mester Meyn Ordre til at undersøge Murene, om de va r
tjenlige til at bygge p a a 48), men det opgaves hurtigt
igen, og Buinerne blev staaende til 1805**). Der blev
saa nedsat en Kommission af Medlemmer af Magistraten
og Hof- og Stadsretten, som foreslog enten at købe en
Gaard (hvilket dog viste sig at ville blive altfor djæt)
eller opføre en Interimsbygn ing i en af Kasernegaardene
eller indrette den gamle Slavebygnipg i S tokhuset til
midlertidigt Arresthus, og det sidste blev bestemt ved
Kancelliskrivelse af 8. Ok t.49), skønt Magistraten havde
haft sine store Betænkeligheder, navnlig fordi Gælds
a rrestan ter derved kom sammen med Slaver og andre
Forbrydere, og i alt Fald maatte den gøre Fordring
paa en særlig Indgang for disse Arrestanter. Det over
droges Hofarkitekt K irkerup at foretage de nødvendige
Fo rand rin ge r ved Slavebygningen; Omkostningerne ud
gjorde 900 Rd. — hvilken Sum dog senere forøgedes
med 280 Rd. paa Grund af nye Arbejder50) — , og 27. Marts
*) Bruun (III S. 708) siger, at Fangerne, baade Gældsarrestanter
og Malefikanter, af Vægtere og Soldater først førtes ud til Fængslet
paa Christianshavn. Efter følgende er det dog ikke rigtigt: »Baade
Gældsarrestanter og de andre Arrestanter blev straks ved Branden
6. Juni bragte til Stokhuset, og Gældsarrestanterne indlagdes dels i
Stok husforvalteren Arnesens Lejlighed, dels i de for Malefikanter be
stemte Kamre« (Kpb. 18. April 1796).
**) Ruinen stod dog ikke helt ubenyttet. Som omtalt S. 73 blev
et Rum brugt til Druknehus. Ligeledes havde Portneren ved Vester
port, Lerche, en Tid Bolig der, »for at han kan være i Nærheden af
Porten for Kurerers og Estafetters Skyld«.
7*