Gæ ldsarrestanternes Vilkaar, ledsaget af Fogdens, Asses
sor Féddersens, Betænkning. Meget vidtløftigt behandles
Spørgsmaalet, om der i det hele taget bu rde kunn e a r
resteres for Gæld, og i alt Fald bør Arresterne in d
skrænkes, da det hverken er nyttigt eller billigt at holde
nogen i længere Tid arresteret for Gæld, og da det maa
antages, at ingen Debitor af Modvillighed eller Ond skab
vil und lade at betale og hellere miste Friheden. I n d
lægget ender ined det Forslag, at ingen m a a være arre
steret mere end et Aar for 100—200 Rd. Gæld, mere
end to Aar for 200—500 Rd. Gæld, mere end tre Aar
for 500— 1000 Rd. Gæld og mere end lire Aar for over
1000 Rd. Gæld; ingen m a a hæftes for m ind re end 100
Rd., undtagen der er Bedrageri med; ingen maa a rre
steres uden Lov og Dom.
Fø rst 1793 kom der et Resultat, og det endda et
meget magert, ud af disse Forhand linger, idet Fo r o r d
ningen af 12. April d. A.46) fastslog, at de ugentlige
Underholdningspenge skulde forhøjes fra 48 til 72 Sk.,
og at det, der gaves Fangevogteren, ikke skulde erstat
tes af Debitor.
Til Slutning skal omtales den nye I n s t r u k s for
Arrestforvarer Piessen af 24. Febr. 1789, der ogsaa til
Dels er et Barn af Tidens h um a n e Tankegang, og som
desuden i flere Henseender giver et Indb lik i Arrest
husets indre F o r h o ld 47).
Halvdelen af Paragrafferne omhand le r Gældsarre
stanterne. Fo rbudet mod Arrestforvarerens Væ rtshus
hold er udeladt he r — hvad der formentlig tydelig nok
viser, at Hof- og Stadsretten endelig havde faaet Bugt
med denne gamle Uskik —- og h a r givet Plads for føl
97
til Knebel i Randers Amt; han havde altid taget sig meget ivrigt af
Gældsarrestanternes Sag, og der er vistnok ingen Tvivl om, at han
ogsaa har haft Indftydelse paa Oprettelsen af Arbejdsstilen.
H. W eitem eyer : K ulturskildringer.
7