105 / 236
96
er, at Kreditor sikrer sig mod, at Debitor flytter eller
disponere r over sit Gods, men ikke, at den skal være
et Tvangsmiddel, og derfor skal den være saa lempelig
som mulig ud over Tabe t af F riheden . De 3 Mk. kund e
være gode i sin Tid, men nu er de u tils trække lig e ; de
m a a forhøjes til 1 Rd. eller i alt Fald til 4 Mk. Derved
forøges vel Kreditors Udgifter, men dels skal jo Debitor
erstatte h am det senere, dels k a n det bevirke, at Arrest
for smaa Summer bliver sjældnere. Gældsarrestanter
skal ogsaa have det bedre end Malefikanter, da de jo
ikke er Fo rbrydere, og om de er det, hø rer de dog til
en anden Klasse end disse; de h a r det nu ikke saa godt
som Malefikanterne, da disse faar fri Lys og Vask, men
hine maa a fholde denne Udgift af deres Forplejning.
Mindretallet finder derimod en Forhøjelse betænkelig,
da Debitor dog kun skal have det nødtørftige og ikke
have det bedre end udenfor. En Gæ ldsarrestant er som
et Almisselem og er bedre stillet end dette, som paa
Grund af Alder og Svaghed intet k a n fortjene, medens
den første gerne h a r Venner og Bekendte og kan faa
noget Arbejde, og Staten k a n ogsaa gøre noget for, at
der kan arbejdes i Arresten, hv a d der jo ogsaa er gjort
ved Oprettelsen af Arbejdsstuen. Tre Mark svarer om
tren t til det, et Almisselem paa højeste Almisse har.
Desuden h a r disse Arrestanter ved mere end een Lejlig
hed vist Trodsighed og Opsætsighed, og dette vilde for
øges, hvis de fik mere. Det kan tværtimod bevirke, at
de bliver ørkesløse og unyttige Personer. Derfor til-
raade r Mindretallet flere Fo ran staltn ing er til, at de kan
arbejde.
Det andet Indlæg er Svar til Kancelliet paa Præsten
Ove Mathiesen Steenbergs*)
Ansøgning om Fo rbed ring i
*) Det er den S. 95 nævnte Steenberg, der var bleven Præst i
Arresthuset i Efteraaret 1785 og i Begyndelsen af 1789 blev forflyttet