101 / 236
92
jeg ikke kunne t f in d e ; den er vel falden bo rt af sig selv,
da Hof- og Stadsretten 23. Maj 1788 dømte Piessen til
en Bøde af 100 Rd. til Almindeligt Hospital for F o r
sømmelighed, eftersom h a n flere Gange havde overladt
sin Karl at lukke Arresthusets Gadedø r42). Endelig undveg
to Arrestanter,
Lorentz Jessen
og
Lars Jensen
, om Afte
nen 4. Maj 1792, og denne Gang gik det endnu værre,
idet Piessen ved Hof- og Stadsretsdom af 19. J a n . 1795
blev ikend t en Bøde af 150 Rd.*).
Præsterne skiftede naturligvis h y pp ig e re ; saa sna rt
de kunde, søgte de bort til et bedre Kald; men h e r er
ku n Grund til at nævne nogle af dem (den fuldstændige
Liste k a n ses hos Wiberg). Monrads E ftermand
Andreas
Andersen Wibe,
som blev Præst he r i 1777, og som i det
hele synes at have haft Magistratens Øre**), fik endelig
*) Piessen slap dog for at betale denne Bøde. Da Arresthuset
omtrent et halvt Aar efter Dommens Afsigelse blev lagt i Ruiner ved
Byens Brand, fik Piessen en stor Del af sit Bohave ødelagt, og han
selv kom saaledes til Skade, at han i nogen Tid laa som Patient paa
Frederiks Hospital, medens Konen nogle Nætter maatte kampere
under aaben Himmel paa Volden med Resten af deres Ejendom,
indtil hun fik lejet nogle Værelser ved Nørrevold, som Piessen
senere fik Huslejegodtgørelse for (se Kpb. 19. April 1796). Da han
saa i Foraaret 1796 søgte om og fik Afsked paa Grund af Alderdom
og Svaghed, og samtidig bad om at slippe for den idømte Bøde, an
befalede Hof- og Stadsretten dette, da »Sikkerhed for lige Forsøm
melse i Fremtiden, Straffens egentlige Hensigt, paa denne Maade
(ved Afskedigelsen) i Henseende til ham er opnaaet, og Professor
Winsløvs Attest desuden oplyser, at Supplikanten ikke uden Helbreds
Svækkelse udstaar den befalede subsidiære Straf« (Korresp. prot. 25.
Maj 1796). Hans Eftermand blev Kongens Fogeds Bud
Jens Søren
sen Krog.
**)
Ved sin Tiltrædelse i Jun i 1777 søgte og fik han et halvt
Aars Gage forud, »da han var uformuende og ikke kunde bestride
Udgifterne ved Tiltrædelsen«; i Okt. 1779 fik han 100 Rd. i Forskud
mod at afbetale dem i Terminer, men i Febr. 17 8 1, da han var kal
det til Præst i Hobro, bad han om, næst at takke for den »Bevaagen-