97 / 236
8 8
den v a r yderlig fo rnærme t og besluttede at stille sig paa
det S ta n dpu nk t, at Arresthuset nu var den helt uved
komm ende , og at den ikke vilde have det mindste at
gøre med det, den vilde hverken betale Præst, Degn
eller Sygeopvartning, lige saa lidt som den vilde have
at gøre med Reparationerne. Det blev imidlertid ku n
til nye Ydmygelser for den.
F r a J u n i 1772 stoppede den med at udbetale Gagen
til Præsten
Marcus Jørgensen Monrad,
der v a r bleven
an s a t i Sept. 1771 efter Ullitz, og den ulykkelige Mand
fik pa a gentagne Anmodn inger stadig det Svar, at h a n
maa tte henvende sig til Hof- og Stadsretten, da Arrest
hu se t ikke mere dependerede af Mag istraten36).
Og
samme Besked fik
Søren Palle,
der havde forestaaet
Sangen i Kirken, og Barber
Muxolls
Enk e for sin Syge
opvartn ing (se Noten S. 72). Til sidst blev det u u d
holdeligt for Monrad. Den 7. J u n i 1773 krævede han
sin Gage for det forløbne Aar, »for at jeg ikke skal
komme i ringere Omstændigheder, end jeg allerede des
formedelst er«, og da det heller ikke hjalp, kom h a n
igen 15. Ju li med den Bemærkning, at h a n nu maatte
henvende sig til Kongen, hvis h a n ikke fik sine Penge.
Men Magistraten v a r lige stejl; den vilde netop frem
tvinge en kgl. Resolution. Monrad sendte saa sin An
søgning til Kongen, og
da Magistraten fik denne til
E rklæring, svarede den
11. Au g .: »Det er billigt, at
P ræsten faar sin Løn, men det er lige saa ubilligt, at
S tadens Kasse skal betale Hof- og S tadsrettens u n d e r
givne Betjente. Magistraten er helt betaget noget med
Arresthuset at bestille,
saa at ingen Arrestanter op
tages der, om og de ikke kan rumme s i Raadhusets
Arrester. Hof- og Stadsretten oppebærer nu de fleste af
de Indtægter, Staden før havde, og da den nu dirigerer
Arresthuset, er den vel ogsaa den rette til at betale
P ræst, Degn og Arrestforvarer«. Endelig kom den kgl.