95 / 236
8 6
dring i Arresthusets Fo rho ld ved Oprettelsen af H o f -
og S t a d s r e t t e n 15. J u n i 1771, da det b land t ande t
blev bestemt, at Magistraten for F rem tiden k u n skulde
have at gøre med de økonom iske Sager og Politisagerne,
men ikke med de jurisdiktionelle Anliggender, og alle
Fo rretn inge r som Arrestationer, Anholdelse af F o r b r y
dere, Dommes Ek seku tion og Bøders Inddrivelse, der
før havde sorteret unde r Byfogden, henlagdes under en
a f Assessorerne i Hof- og Stadsretten, den kongelige F o
ged. Fo rho lde t mellem Retten og Magistraten blev dog
først endelig o rdnet efter Struensees Fa ld , og da Byens
nye Magistrat var bleven in d s a t i Okt. 1772. Det gik
imidlertid langtfra som Magistraten havde ventet, at
den i Hovedsagen skulde gen indtræde i sine gamle Ret
tigheder. Hof- og Stadsretten beholdt tvæ rtimod i det
væsentlige hele den Kompetence, der v a r bleven tillagt
den fra Begyndelsen. Dette fremkaldte et meget spænd t
Fo rho ld mellem de to Autoriteter, og b land t andet kom
det stæ rk t til Orde i deres Stilling til Arresthuset.
Striden begyndte efter Schrøders Død 9. Maj 1772.
To Dage efter udnævnte Magistraten b land t de mange
Ansøgere til Arrestforvarertjenesten Politikontrollør
Johan
Friedrichsen,
der havde været Militær og staaet i Politiets
Tjeneste i seks Aar. Men samtidig havde den kgl. Foged,
E ta tsra ad
Ortved,
konstitueret Retsbudet
Anton Thorsager
i Embede t, og denne nægtede, naturligvis med sine
foresattes Vidende, at udlevere F ried rich sen Nøglerne.
Saa sendte Magistraten en pro Memoria til Kongen 14.
Maj, hvori Sagen først refereredes, som den he r er
fortalt, og som endte s a a le d e s : »End skøn t Staden og
Magistraten allerede uden Skyld og Brøde er bleven fra
taget den største af alle deres Herligheder, er vi dog
allerunderdanig st overbeviste om, a t Ds. kgl. Majestæts
allernaadigste-Øjne ikke alene er henvendte til Stadens
Opkomst igen, men endog vil forhindre, at der ikke