KulturskildringerFraKøbenhavn

Resolution 4. Nov., der gjorde opmæ rk som paa, at det

Ræsonnement, at Arresthuset va r Magistraten uv edkom

mende, ikke gjaldt, da det stadig tilhørte Staden, og

fastslog, at dens Kasse derfor fremdeles h a r at lønne

Præst og Degn og bekoste de nødvendige R eparatione r37).

Saa bekom Monrad sine Penge, og Madame Muxoll,

som straks meldte sig, da hu n fik dette at vide, blev

ogsaa honoreret*).

Som E fterdønninger af Kampen k a n endnu nævnes,

at Magistraten nægtede at betale 8 Rd. 3 Mk. for F o r

plejning af Arrestanter, en Regning, som Hof- og Stads

retten mente var den uvedkommende , da den gjaldt

Tiden før Fo ra nd rin g en ; ogsaa her maatte der et k o n

geligt Reskript af 20. Nov. 17 73 38) til for at faa Magistra

ten til at give efter. Ligeledes nægte,de den en Tid at

betale Natmesteren, Garnison sskarp retter

Oswalds

Reg

ning, 102 Rd. — det m a a have været en forfærdelig

Svinesti — for at have udført Urenligheden af Arrest

hu set; Hof- og Stadsretten havde midlertidig hono rere t

den af sin Sportskasse, men den ho ld t vedblivende paa,

at Udgiften vedkom Magistraten, og bad i Ju li 1774,

om den maatte faa en Kopi af Resolutionen af 4. Nov.

1773, da den ikke tvivlede om, at denne gav Retten

Medhold; og meget rigtigt: en Kancelliskrivelse af 30.

Juli befalede Magistraten at betale Retten Pengene til

bage**).

*) Madame

Muxoll,

derlod Tjenesten besørge ved sin Søn

J. C.

Muxoll,

beholdt den til sin Død i Marts 1780, da den gik over til

Amtskirurg

Chr. Caspar Siemsen,

som tillige skulde betjene Raad-

husets Arrester, alt for 50 Rd. aarlig. Efter hans Død 1795 fik Amts-

kirurg

J. A. Ranff't

Pladsen; hans Gage blev i Jan. 1797 forhøjet til

75 Rd. aarlig39).

**) Reskr, og Kancelliskrivelser til Hof- og Stadsretten, Lands

ark. — I en Forestilling til Kongen af 6. Ju li meddelte Magistraten,

at den efter Reskr. af 4. Nov. havde foretaget de fornødne Repa

rationer, »skønt det kostede Stadens Kasse altfor meget at holde