KulturskildringerFraKøbenhavn

Gæ ldsarrestanternes Fornøjelse ku n d e indrettes et r u m

meligt Værelse til A r b e j d s s t u e , hv o r de ly sthavende

k u n d e deltage i let H a anda rbe jde« . Da Magistraten h e r

til svarede, at Stadens Kasse ikke med det første ku n d e

bebyrdes med en saadan Udgift, sendte Feddersen ko rt

efter en ny Skrivelse, hvori han foreslog a t indrette

Arbejdsstuen i P ræ sten s Værelser, h am maatte Magi

straten saa anvise Lejlighed andetsteds. He rpaa gav

Magistraten det Svar, at den vel v a r villig til at indrette

Stuen, men at skaffe P ræsten Lejlighed andetsteds eller

give h am Huslejegodtgørelse kund e den ikke indlade sig

paa. Efter flere Skriverier fastslog endelig en kgl. Re

solution af 6. Marts 1789, at der skulde indrettes en

s a adan Arbejdsstile, »hvor Gæ ldsarrestanterne k an u d

øve den af dem lærte Profession og disse Arrestanters

Skæbne derved formildes sam t deres Helbreds T ab

derved forekommes«, og for at lette Indretningen v a r

det samtidig befalet Vajsenhusets Direktion at overlade

Præsten to for en ugift Person anstændige og b rugba re

Værelser i Vajsenhuset. Fo rand ringen blev da foretaget

i Løbet af Sommeren, skøn t Magistraten ømmede sig

og endnu prøvede paa, om den ikke kunde slippe for

at anskaffe Borde, Bænke og andet Inven tar, men og-

saa her maatte den bøje sig for en Kancelliskrivelse af

20. Maj44), især, som det hedder deri, »siden Udgifterne

er helt ubetydelige« *).

Den Præst, der tog den nye Bolig i det lige overfor

liggende Vajsenhus i Brug, var

Frederik P lum ,

den senere

*) Denne Arbejdsstue har vistnok ikke været velset af Haand-

værkslavene. I Marts 1790 indsendte Oldermanden for Tobaksspin

derne en Klage over, at der gennem Arresthuset fabrikeres og ud

sælges Tobak, og bad om, at dette Indgreb i Lavets Rettigheder

maatte standses.