93 / 236
84
desløs Betjent Pension, og den ind saa heller ikke, h v o r
fra Pengene skulde k om m e 33). Den 23. Dec. bekræfte
des Bytingsdommen ved Raadstueretten*). Sagen gik nu
til Højesteret, hvo r Afgørelsen faldt i April 1771**).
Straks efter blev Schrøder fast ansat, og 1. Maj fik
h a n sin Instruks***).
Han havde lige fra Begyndelsen vist sig meget ivrig
og gjort alt for at in sinuere sig hos sin høje Øvrighed.
Anvisningen paa Trænøglen var ikke daarlig. Da en
Gæ ld sarrestant
Carl Wentzels
Hu stru var gaaet fra F o r
standen derinde i J u n i 1770, spurgte h an , om det var
en Arrestant tilladt at have sin Hu stru hos sig i Arresten,
og samtidig spurgte h a n , om en arresteret Jød e maatte
holde Fo rsam ling derinde med 10— 12 and re Jøder, saa
a t de med deres Skrigen og Raaben foraarsagede Opløb
udenfor (om Jøde rne s Gudstjeneste derinde se S. 45).
Til begge Dele svarede Magistraten nej.
E t tydeligt
Vink om, at Magistraten stod sig bedst ved at ansætte
ham , gav h an i Dec. 1770 ved a t meddele, at da en af
Gæ ldsarrestanterne havde foræret en Ly sek rone til Kir
ken, lovede han selv at fournere den med Lys, saa
*) Dommen lød: »Da L. har opført sig aabenbart skødesløs i sin
Tjeneste, tilladt Delinkventer i Stedet for efter hans Instruks at holde
dem fængslede at opholde dem i hans egen Stue silde ud paa Aftenen
og givet dem Lejlighed til at faa Nøglerne til Arresthusdøren, hvor
efter de gjorde en Træmodel, som L. dog har søgt at fortie, og der
efter en Tinnøgle . . . . bliver Bytingsdommen af 20. Aug. som lovlig
stadfæstet« (Baadstuerettens Domsprot.)
**) Kun een Gang senere har jeg truffet Løbecks Navn, 4. Jan.
1779, da hans Enke Anna Margrethe, som var i Nød og Trang, bad
Magistraten om Hjælp; hun fik 2 Rd. af de fattiges Kasse.
***) Af nyt i denne Instruks anføres, foruden hvad der S. 73 er
sagt om Delinkventstuen, at han skal passe paa, at der ikke kastes
Vand eller Skarn ud paa Gaden paa Folk, hvad der altsaa lader til
at have været en yndet Adspredelse.