114 / 236
105
Knudsen
i Store Kongensgade*). Da Hvass’ T jener kort
efter kom op til Moderen for at hente hendes Klæder,
fik h a n dem, men da h a n kom igen og forlangte u d
leveret Stole, Konsol, Borde. Spejle og Gardiner, sagde
Moderen nej, det kund e de i alt F a ld ikke faa førend
til F lyttedagen, og T jeneren truede hende saa med, at
h u n ingen Pension fik.
»Dette er da, hvad mig er vederfaret. Men som
jeg ikke k an tro, at Direktionen billiger det, som Loven
ikke taler et eneste Ord om, at Direktionen h a r paataget
sig at rette mellem Moder og Datter, saalænge Gud og
Kongen h a r sat Øvrighed i Byen, og Lovens 3. Bog 17.
Kap. 16. Art. er mit Forsvar, saa er det til Ds. Exe. og
samtlige naadige og hø jtbydende Herrer min ydmygste
Bøn og Begæring, at min Datter Caroline maatte for de
høje Herrer Magistraten indkaldes og erindres at forføje
sig til sin Moder, der saa ømmeligen h a r opfødt og
h a a n dhæv e t hende og altid søgt hendes Bedste. Da jeg
ikke skal have noget imod hende, siden jeg indser, a t
h u n er bleven forført, og alt hvad passeret skal være
forglemt. Det øvrige, hvad Hr. Sekretær Lassens og
Sr. Holbergs Foretagende angaaende, da er derom til
Hr. E ta tsra ad og Politimester insinueret Klage, hvorvidt
samihe finder Sted med Æ rb a r h e d og Skikkelighed og
at foretage sig noget uden Øvrighedens Tilladelse. Ud
bedende og derhos forventende naadigst Assistange. Da
jeg i dybeste Ydmyghed forbliver Ds. Exe. osv.
ydmygste Tjenerinde
J o h a n n e Kirstine Lindgreen.«
Magistraten tilsagde nu baade Moder og Datter til
a t møde paa Raadstuen, men kun Moderen efterkom
*) Det er Suffløren ved Teatret
Lars Knudsen,
der 1769 blev
gift med Skuespillerinden
Johanne Sophie Bergmann.
Knudsen boede
i St. Kongensgade Mtrnr. 39.