44 / 236
35
gistraten tilgav ham da, men først efter at han i Skri
velse af 20. Jan. 1740 havde afgivet fuld Tilstaaelse
om alle sine Synder, ogsaa om Udgangsturene med Ar
restanterne, og paa den Betingelse, at Sagen skulde
staa aaben og kunde genoptages, hvis der atter kom
noget i Vejen*).
Under disse Forho ld er det ikke saa underligt, at
Arrestanterne ofte saa deres Snit til at stikke af. Ikke
fordi saadanne »Escapader« ikke havde fundet Sted før;
hos O. Nielsen (VI S. 321) fortælles saaledes om en
Fo rb ryder Lars Christensen Ridefogeds Flugt i 1722.
Men under Palle Bygoms Regimente gik sikkert nok
disse U n d v i g e l s e r hyppigere for sig end før. En Aften
i Maj 1738 absenterede to for Tyveri arresterede Fyre
sig ved at hejse sig ned paa Gaden i en Line fra Loftet.
De blev dog snart igen tagne ved Vingebenet og satte i
Kælderen. Bygom søgte at undskylde sig i alt Fald fol
den enes,
Bertel K røyers,
Vedkommende med, at det
var den tysk reformerte Præst
F ran tz Gøckel Vogelsany,
der havde hjulpet ham afsted, bl. a. ved at have givet
ham en Attest, og Bygom vilde have Præsten tiltalt.
Det blev der dog ikke noget af, jeg h a r i det mindste
ikke fundet noget mere om Sagen. I J un i samme Aar
var der noget i Vejen med en anden Tyveknægt,
Jeppe
Andersen.
Han havde søgt at slippe ud, først ved at
oversmøre Jærnstængerne med Skedevand og Kviksølv
og dernæst ved at grave et Hul fra Kælderen under
*) Men den blev aldrig genoptagen, om der kom nok saa meget
i Vejen. I 1745 indberettede Politimester Torm, at han 7. Okt. havde
sat en urolig Person,
Vilhelm Piper,
ind i Arresthuset med Ordre,
at han skulde nøje forvares. Ikke desto mindre var
Bygom
gaaet
omkring med ham i Byen 17. Nov. om Aftenen og blandt andet
været med ham paa en Vinstue paa Børsen, hvor de havde gjort
Tumult. Bygom fik en Bøde paa 10 Bd. og lovede ikke at gøre det
mere.
3*