46 / 236
37
Medens Sagen stod paa, var Bygom vedblevet at
bo i Arresthuset, og skønt han havde maattet give Nøg
lerne fra sig, var han dog ikke saadan helt sat fra Be
stillingen, hvad der tydeligt nok fremgaar af et Indlæg
fra Schønberg. Det er ogsaa godt til at faa Forstand af.
Schønberg klagede 23. Febr. 1742 over den store
Konfusion, der herskede derinde, og spurgte Magistraten,
om det var Bygom og Arrestanterne tilladt at indlogere
sig, paa hvilket Kammer de fandt for godt. Schønberg
havde nemlig anvist en Arrestant, Bogbinder
B randt,
Logis i 3. Etage hos Bager
Gert Jensen,
»men efter
Gert Jensens Kones og Bygoms Kones Søsters Overløb
hos Præsidenten er beordret for Jensen at modtage en
P roku rato r
S tillin g
, hvorved skete en temmelig Tumu lt
i Arresthuset«. Men han troede nok at kunne gætte
Aarsagen til, at Gert Jensen ikke havde været fornøjet
med den hos ham indlogerede Bogbinder; det var, fordi
der hos ham paa den Tid havde logeret en Paarørende
af Bygom, en
Mads Wulf.
Forholdet mellem Bygom og hans Øvrighed var i
den følgende Tid nærmest noget køligt, i alt Fald fra
den sidstes Side; den holdt ikke paa ham. Her et Eks
empel blandt flere. I Ju n i 1742 havde han ladet tre for
Tyveri arresterede Personer nedsætte i Kælderen, skønt
de nok selv mente, at de var værdige til at faa Logis
frikendt ham, og 2J. Marts gentog han sin Bøn, »for at han kan faa
noget til Kones og Børns Underhold, da han indtil Sagens Slutning
vil stille Kaution«; endnu 23. April svarede Magistraten, at det
maatte hero, til der kom Resolution fra Kancelliet. Af Magistratens
ovenn. Skrivelse af 19. April ser man, hvor nødigt den bed i det
sure Æhle og tog ham igen. I øvrigt kostede vistnok Begivenheden
Bygom en Del Penge. I Jan. 1757 bad han om Beneficium paupertatis
i en Sag mod Gier up, fordi han ved Udbruddet af Arresten havde
sat ham i Bekostning af »nogle 100 Dir. for at faa ham fanget« (Rpr.,
og Kpb. 8. Dec. 1756).