48 / 236
39
Her kan ogsaa anføres følgende lille Historie, som
vakte en Del Opsigt i Byen. I Maj 1749 indsendte Un
derfogden,
Niels B ech
, et af ham udtaget Tingsvidne
ang, en i Arresthuset mellem Jøden
Israel Marcus S ch aye
(vistnok en besøgende) og Skræder
Job st Sm it
(Arrestant)
forefalden »Passage, som alene skal være sket af Skærts«.
Da intet af Vidnerne havde kunnet forklare noget til
Præjudice for Bygom i hans Betjening, indstillede Bech
6
. Maj, at Sagen hævedes, mod at Bygom og Smit —
Arrestforvarer og Arrestant! — gav en Kendelse til de
fattige og betalte Tingsvidnet. Da Jøden var tilfreds
hermed og erklærede, at »han ej videre melerede sig
dermed«, rettede Magistraten sig efter Indstillingen.
Hvorledes var det ogsaa muligt, at Øvrigheden
kunde have Haand i Hanke med en Mand, som ofte
kom til at staa i Fo rskud og gentagne Gange maatte
kræve sine Penge forgæves? Thi det var ikke alene de
fattige Gældsarrestanter, han som ovenfor berørt maatte
give Kredit, indtil Kreditorernes Underholdspenge ind
kom efter de første seks Ugers Forløb*); men naar de
uvisse Indtægter, der var bestemt til Underhold for de
andre Arrestanter, slap op, maatte han ogsaa lægge
dem ud**). Og det var ikke ganske ubetydelige Summer,
som Bygom efter sine smaa Forhold maatte staa i F o r
skud for. I April 1744 meddelte han , at der foruden
den sidste Memorial for Oktober Kvartals Tilgodeha
vende, 52 Rd.
6
Sk., endnu tilkom ham fra Nytaar til
*) I 176 1 blev det dog ifl. Magistratens Forestilling fastsat, at
Kreditor skulde betale forud for hver Uge, og var der gaaet syv
Dage over, blev Gældsarrestanten sluppet løs (Kpb. 13. Sept. 1761).
**) Magistraten indsendte 19. Febr. 1725 en Forestilling til Kon
gen om den beklagelige Tilstand blandt Delinkventerne i Arresthuset,
formedelst de maa savne den nødtørftige Underholdning, som de
efter Loven i deres Arrest burde nyde, da de dertil bestemte Ind
tægter var saa utilstrækkelige, at de ofte var nærved at sulte ihjel.