45 / 236
36
Jorden. Da Bygom stadig var bange for, at lian skulde
bryde ud, bad han
0111
, at han maatte blive forflyttet
til Stokhuset; men Magistraten nøjedes med at sætte
ham i det store mørke Hul i Kælderen og paalægge
Bygom at »inkvirere« h am flere Gange daglig. Nogle
Dage efter bad alligevel Bygom om en Skildvagt til at
passe paa h am ; saa fik han Lov til at belægge ham
med Jærn. I Nov. 1740 var der atter to Tyve, som
»udbrækkede«, og i Jun i 1741 h a r der igen været noget
galt paa Færde, thi da fik Kæmneren Ordre til at lade
Jæ rn forfærdige til de grove Misdædere. Bygom har
vistnok gentagne Gange faaet Tilhold om at passe bedre
paa, hvis han vilde beholde Pladsen. Og næste Gang,
da en for Hæleri arresteret Skipper
Peder Hansen Gienip
fra Faa borg forsvandt om Aftenen 27. Sept. 1741 ved
Hjælp af et Hampereb fra Loftslugen ned til Gaden,
blev Bygom ved kgl. Befaling af
8
. Dec.*) sat under
Tiltale for E fterladenhed ; han blev tillige suspenderet,
og den ovennævnte
Peter Schønberg
fik »indtil videre
Nøglerne«. Men ogsaa denne Gang reddede Bygom sig.
Baade ved Bytinget og Raadstueretten, henholdsvis 26.
Febr. og 19. April 1742, blev han frikendt, da Vidnerne
godtgjorde, at Undvigelsen ikke skyldtes hans Skødes
løshed eller slette Varetægt, thi Loftsdøren havde været
forsvarligt lukket den Aften; men Gavtyven havde i
længere Tid anstillet sig svag og sygelig og paa den
Maade narret h am 6). Men hverken Regering eller Magi
strat var tilfreds med Dommen og trak Afgørelsen ud
trods Bygoms Utaalmodighed**). Fø rst i Slutningen af
Maj blev han ved kgl. Befaling genindsat.
*) Det hedder, at Gierup, der var dømt til at kagstryges og
brændemærkes samt til at arbejde i Jæ rn i Citadellet paa Livstid, var
undveget, »skønthanfor Kagstrygning og Brændemærket er pardonneret«.
**) Bygom maatte nemlig afgive sin Løn til Schønberg i den
Tid. Den 7. Marts bad ban om at blive genindsat, da Bytinget havde