54 / 236
45
tale Helligbøde, naa r han forsømte Gudstjenesten, og at
den Bøde, som var fastsat for Gældsarrestanterne, naa r
de ikke mødte, maatte blive forhøjet, samt at Mulk-
terne niaatte blive indkasserede af Præsten*).
Det var at skubbe til den hældende Vogn. Th i
Mislighederne var saa store og Klagerne over Bygom
saa hyppige, at Magistraten endelig havde besluttet at
smøge ham af sig. Desuden var han for gammel og
havde helt mistet Herredømmet over Arrestanterne. Som
et Eksempel blandt flere kan nævnes en Klage af 25.
Febr. 1751 fra en Arrestant,
N athan A b rah am Levi.
Han
havde en Dag, da »Jøderne i Arresthuset havde holdt
deres Forsamling«, truffet Arrestanten
Andreas Hendriksen
Koch**)
paa to Jøders Kammer spisende paa et Stykke
Flæsk, hvorfor han havde vist ham ud, men Koch
havde sagt, at han nok ved Lejlighed skulde faa nogle
Ørefigen. Da saa Levi nogle Dage efter var kommen
ind til
Lun d
og
Flesborg,
hvor der ogsaa var andre Ar
restanter, havde Garver
Gram
bedt ham om at hente
en Kande 01 (Levi skulde vel ogsaa betale den, antager
jeg), men Koch havde »formaliseret sig« og vilde ikke,
at Levi maatte hente den; han havde gjort det alligevel,
livorpaa Koch havde pryglet ham, og da han endelig
»havde styret denne sin voldsomme Lyst og mordiske
Medfart«, havde han smidt ham ud. Paa Magistratens
Opfordring forklarede Bygom, at Levi, der var dømt til
at miste sin Hud i Fængslet og led af venerisk Syge,
Utøj og Udslet, ikke var velset af de andre Arrestanter,
*) I Instruksen af 4. Ju li 1722 staar, at de Arrestanter, der
ikke uden lovlig Grund møder ved Prædikenen, skal bøde første Gang
12 Sk. og ved Morgen- og Aftenbønnen 4 Sk., hvilke Bøder straks
skal indfordres af Arrestforvareren og lægges i den dertil indrettede
fattiges Bøsse.
**) Han var arresteret for Brandstiftelse, men frikendtes i 1751
(Raadstuerettens Domsprot. 6. Sept. 1751).