56 / 236
47
»Da der er blevet foredraget den store Uorden, der
gaar i Svang i Arresthuset, og at Arrestforvarer Bygom
uagtet alle til ham gjorte Erindringer daglig overtræder
sin Instruks og stedse kontinuerer med sit slette Levned,
saa for at forekomme de Konsekvenser, deraf kunde
flyde, og paa det man kan have Vished for Arrestanter
nes sikre Bevogtning«, blev Politibetjent
C lau s B a r
m e y e r * )
konstitueret, saaledes at Bygom beholdt Lønnen
og Varetægtspengene mod at afholde de deraf flydende
Udgifter, men hverken han eller Konen maatte mere have
at gøre med Arrestanterne. Dette Dokument udfærdigedes
21. Jun i (men det blev egentlig aldrig udstedt), og Da
gen efter flyttede Barmeyer ind.
Det var et haardt Stød for Bygom og Konen, og
h u n gjorde ogsaa sit til at chikanere Barmeyer ved Ind
flytningen, men der var intet at gøre. Den første, der
faldt til Føje, var Bygom, der nogle Dage efter skrev,
at h an var villig til at kvittere Tjenesten, naa r h an tik
noget i Pension, og Konen, som han ikke længer kunde
leve sammen med, ogsaa fik noget, og deres Bohave
blev delt mellem dem. Konen gjorde imidlertid endnu
et Forsøg paa at redde Stillingen ved en Ansøgning af
30. Jun i om at blive Arrestforvarer med Barmeyer som
Medhjælper. Da den i flere Henseender er oplysende
og desuden har Interesse, af den Grund, at den sikkert
skyldes Rothenborgs Pen, skal den anføres her.
»Ihvor ulyksalig jeg nu i næsten 19 Aar h a r været, idet
jeg h a r fortæret mine bedste Ungdomsaar paa en saa kum
merlig og besværlig Maade, som den høje Mag. noksom er
bekendt, thi 19 Aar var jeg kun, da jeg første Gang kom i
Ægteskab med si. Ottesen, som var en meget svag og skikkelig
*) Barmeyer havde allerede 15. Juni indgivet sin Ansøgning;
den begynder med de Ord: »Da jeg har bragt i Erfarenhed, at Ar
restforvarertjenesten skulde være vakant . . .« Ogsaa Vagtmesteren
ved Raadstuen, Peder Pedersen Lund, søgte Pladsen.