58 / 236
49
Konen straks maatte flytte, men stadig kom derind for
at passe Manden med Tøj og deslige, blev Bygom boende
der til Begyndelsen af 1753, den sidste Tid rigtignok
selv som Gældsarrestant.
Jeg liar sagt, at Rothenborg rimeligvis har været
Christine Bygom behjælpelig med at skrive Ansøgningen.
Thi var Forholdet daarligt mellem Bygom og Konen,
kom hun og Præsten saa meget bedre ud af det sam
men. Det var de to, der i den sidste Tid oplraadte i
Fællesskab og holdt Disciplin i Arresthuset*). Han be
skyttede hende mod Manden og stod paa hendes Ret
ved Delingen af Fællesboet; da de saaledes skændtes
0111
, hvem der skulde have Stueuret, overfaldt Rothen
borg Bygom og rev hans Vest itu, og Bygom maatte
bede Magistraten om at »forbyde de?n ubarmhjærtige
Præst at befatte sig med hans Ting« (Juli 1751). Han
stod ogsaa senere paa hendes Side og rakte hende en
hjælpende Haand, som da han i Juli 1755 gik i Kau
tion for hende, da der var gjort Arrest i hendes Bo.
Til Gengæld havde hun hjulpet ham at fjerne de om
talte Jærnstænger i hans Vinduer, hvorved hun var
kommen for Skade at slaa noget af Muren ud, saa at
hun mistede 15 Rd. af sin Pension til at reparere Ska
den m e d 12). Men Sagen var, at der bestod et endogsaa
*) Fra Juni 17 5 1 findes to Klager fra en Arrestant
Baltzer
Meyer
over Madammen og Præsten, der har pryglet ham, ved Haaret
trukket ham ud af hans Kammer og sat ham tillige med en anden
Arrestant,
Lund,
i Kælderen, fordi de var gaaet imellem ved et Skæn
deri mellem Arrestanten
Hans Truelsen
(som kaldes Præstens Kirke-
Bygmester) og en besøgende. Medens den sidste Klage er stilet til
Magistraten, er den første rettet til en Raadmand, fordi Meyer, som
han siger, ikke direkte turde henvende sig til Magistraten af F rjrgt
for, at Rothenborg da af Hævn skulde lade ham krepere uden Mad
og Drikke. Madam Bygom klagede da ogsaa over, at de to Arrestan
ter hele Natten skraalede og sang saaledes i Kælderen, at Forbigaa-
ende stod stille.
H. W eitem eyer: K ulturskildringer.
4