64 / 236
komm e til at præparere hende, da hun var sat ned i
det mø rke Hul. Om Gram, med hvem h an stadig laa
i Krig*), fortalte han, at han af nogle gamle Brædder,
der tilhørte Præsten (de ovennævnte Materialer), havde
lavet en kunstig Gang, »ventelig for deri at drikke».
Det blev paalagt Barmeyer ikke at sige noget
0111
P ræsten til Delinkventinden, som blev lagt i Jærn , for
at hun kunde flyttes.
Ved kgl. Befaling af 25. Aug. 1752 blev der nedsat
en Kommission bestaaende af Generalprokurør
Bolle
W illum L u x d o rph
og Stiftsprovst
Søren Bloch,
der atter
skulde undersøge de gensidige Klager, og Politimester
Torm
blev beordret som Aktor mod Rothenborg og P ro
ku ra to r
Andreas Low son
mod Barmeyer; men det førte
ikke til noget, i alt Fald kan Magistraten saa sent som
i Sept. 1753 melde, at der endnu intet var foretaget af
Kommissionen.
Rothenborg vedblev med sine Klager lil Kongen.
I Nov. 1752 skrev han, at den arresterede Student
Søn-
nicks
havde slaaet ham paa Øret, og da han havde bedi
Magistraten, om denne samt Arrestanterne
Gram
og
B y g om
(han var nu som nævnt selv Gældsarrestant)
maatte blive indelukkede, for at han med Sikkerhed
kunde forrette sit Embede, blev der svaret ham, at Bar
meyer skulde være Garant for hans Liv og Helsen, hvor
for han nu maatte bede Kongen om, at der blev ansat
Vægtere til at bevogte hans Dør og gelejde ham, naar
han færdedes i Arresthuset. 1 Dec. kom han med en
DO
*) I Sept. 1752 lod Gram Magistraten vide, at Præsten ikke vilde
kommunicere ham, før der var lyst fra Prædikestolen, men det vilde
give Anledning til stort Indløb, navnlig for at faa Delinkventerne at
se, og det vilde betage ham Andagten, hvorfor han bad om, at Al
tergangen maatte blive en Søgnedag, eller at Kirken blev lukket for
fremmede; men der blev svaret ham, at deri melerede Magistraten
sig ikke.