65 / 236
56
ny Klage over, at Barmeyer havde overfaldet en Gælds
arrestant, den møenske Apoteker
E g h o lm
, og at han
havde henvendt sig til Biskoppen for at faa en ny Præst;
»men Aarsagen til al den Ufred var, at Barmeyer havde
01, Vin, Brændevin og Tobak at sælge til Arrestanter
og besøgende, saa at der var en idelig Drikken og
Sværmen; han trængte ikke til at holde Værtshus, da
han havde over 250 Rdl. i aarlig Løn«. I en Klage til
Magistraten kom Rothenborg ind paa sine Pengesager.
Man havde forholdt ham de 63 Rd., »hvad man ikke
uden at mishandle Folk plejer at gøre uden Lov og
Dom«; før havde han faaet sin Løn maanedsvis; men
da han engang bad om at faa forud for to Maaneder
mod at sætte Gulddopperne i sin Præstekrave, to Daaser
og nogle Medailler i Pant, havde Kæmneren sagt nej,
og da han nu bad om at blive »avangeret« for en Maa-
ned, blev ikke alene det ham nægtet, men han maatte
heller ikke mere faa sin Løn maanedsvis. I en ny
Klage til Kongen i Jan. 1753 fortalte han , at han var
i den Grad plaget af Processer og private Stævninger
mod Folk, som udspredte slemme Rygter om ham , at
h an ikke kunde passe sit Embede.
Fo r at imødegaa de sidste Klager over Værtshushold
havde Magistraten ladet udtage et nyt Tingsvidne, og i
Forestilling af 24. Jan . 1753 til Kongen erklærede den,
at Forhøret havde vist, at den hævngerrige og urolige
Præsts Beskyldninger var ugrundede og kun løse F o r
modninger. Men Magistraten var nu led og ked af hele
Sagen; da Underfoged Grøn bad sig fritaget for den paa
Grund af sine mange andre Forretninger, lod Magi
straten Sagen falde, og for at faa Ro gjorde den Bar
meyer til Inspektør ved Renovationsvæsenet. Han ved
blev dog at fungere i Arresthuset til 1. Maj u ).