67 / 236
58
Forholdet til Apoteker
Egholm
fremkaldte ny Strid.
Han og Præsten havde i lang Tid været saa line Ven
ner, at han med Magistratens Tilladelse formedelst Svag
hed havde hoet i et af Præstens Værelser, hvorfor han
havde givet 2 Mk. ugentlig, skønt Løheck fik Varetægts
penge for ham. Men nu havde Rothenborg begyndt at
vise Malice mod ham som mod de øvrige Arrestanter,
han fordrede desuden ubillige Penge af ham og ch ika
nerede dem, der kom og besøgte ham , ja undertiden
havde han ikke villet lukke dem ud, saa de havde
maattet tilbringe Natten derinde. Egholm fik derfor
igen sit eget Kammer til den største Ærgrelse for Ro
thenborg. I Supplik til Kongen i Okt. 1753 beskyldte
han Løbeck for at have brudt ind i hans Lejlighed, da
Egholm skulde flytte, og fortalte, at Egholm i de sidste
6-8
Uger havde købt omtrent 100 (!) Par Æ nd e r og
Kyllinger, hvormed han havde gjort Foræringer til Lø
beck, som derfor først havde givet ham et Kammer,
hvor der før havde ligget 2-3 Arrestanter, og siden et
andet, hvor han nu trakterede med Østers, Vin og andre
Delikatesser; ja Løbeck havde endog givet h am Lov til at
lægge Bræddegulv, medens andre syge Arrestanter maatte
ligge i Træk i Gangen og 3-4 pakkedes sammen i et
andet Kammer. Løbeck pralede af, at Magistraten holdt
med ham , og trodsede Præsten ved at sælge 01 og
Brændevin til alle — han tog 3 Sk. for Potten*) — og
forbød Arrestanterne at faa Bud i Byen, for at de skulde
købe hos h am ; han forbød Arrestanterne at søge Kirken
*) Samme Beskyldning blev i Marts 1754 gentaget af Rothen-
borgs Tjenestepige, som tillige angav, at Arrestanten
Hans Lund,
der
sad paa, Vand og Brød, var indlogeret paa det bedste Kammer hos
Gram, hvor han kunde faa baade Spise og Drikke. Klagen var støttet
af flere Arrestanter og af Præsten, der øjensynlig havde inspireret sin
Pige. Sagen blev givet Underfogden til Undersøgelse, men noget efter
blev der resolveret, at der ikke kunde reflekteres paa Pigens An
givelse, hun maatte selv bevise, hvad hun sagde.