66 / 236
57
III.
Den nye Arrestforvarer blev
J o n a s Løb eck ,
hvis Be
stalling udstedtes 2. April.
Men Ro blev der ikke, saalænge Rothenborg var
der! Allerede nogle Maaneder efter var Krigen i fuld
Gang. At han ikke selv kunde lukke sig ud og ind,
satte ham navnlig i Bersærkergang. En Aften benved
Midnat i Begyndelsen af Juli slog han Døren til Løbecks
Stue ind med en Økse og vilde have gjort det samme
med Gadedøren, hvis ikke Løbeck havde føjet ham og
aabnet den, for at han kunde faa Bud sendt i Byen.
Det hjalp. Magistraten gav ham virkelig efter dette
nogle Nøgler til de paa Trappen værende Døre og til
Gaarden. Men saa forlangte Løbeck at faa Assistance
af nogle Vægtere
0111
Natten »for at kunne observere
Præsten, thi deraf kunde flyde slemme Forhold med
Arrestanterne«. Disse to Vægtere, der i alt Fald var der
i 9 Nætter, gjorde Rothenborg aldeles rasende. Han kla
gede over, at Løbeck havde givet dem drukne, saa at
de sammen med Karlen havde overfaldet ham og fra
taget ham en Økse, »som han havde at banke med paa
Dørene« (han havde jo rigtignok banket lidt vel liaardt,
som vi ha r set), og havde nær slaaet ham ihjel, fordi
han vilde se, hvem der sad i Løbecks Stue og drak.
Magistraten henvendte sig til Biskop Hersleb, efter
at der var holdt Politiforhør, og bad,
0111
den urolige
Præst maatte blive tæmmet, og til Kongen, til hvem
han atter havde sendt Supplikker (24. og 31. Juli); Ro
thenborg vakte »stadig ved sin Urolighed Forargelse
baade i Arresthuset og in publico«; han kunda ikke
forlange Nøgler til alle Kamrene, da han vel ikke kunde
have Lov til at gaa ind til Arrestanterne og til Løbecks
om Natten, osv.; de fleste af hans Beskyldninger var
»løgnagtige Æreskænderier«15).