71 / 236
62
Men var det vanskeligt med de egentlige Forbrydere,
vakte dog G æ l d s a r r e s t a n t e r n e den største Ulejlighed,
navnlig fordi de næsten kunde gøre og lade, som de
vilde, og løbe om mellem de andre Arrestanter. I Febr.
1754 klagede Rothenborg over, at de i Kirken blandede
sig mellem Malefikanterne, hvorfor ban forlangte, at de
ligesom disse fik en bestemt Stol, men først ved at gen
tage Klagen i Slutningen af Aaret fik han det sat igen
nem*). Om Arrestanternes Forhold i Kirken er der
stadig Strid. I Jan. 1758 klagede Rothenborg over en
Gældsarrestant
Corfitz
, der holdt Sladder i Kirken og
stadig løb ud og ind; en Søndag havde han under Præ
dikenen forladt Kirken og udenfor overfaldet en anden,
saa at der blev Oprør i Kirken. En Arrestant blev
i den Anledning afkortet i sit Underhold, og Corfitz
idømtes tre Dages Vand og Brød. Men da han nogle
Dage efter kunde fremlægge Attester for sin Uskyldig
hed, blev Straffen eftergivet ham. Paa den anden Side
beskyldte Gældsarrestanterne Præsten for, at han aftvang
dem Penge. I Sept. 1759 kom det til en formelig Rets
sag mellem Rothenborg og Arrestanter og Arrestforvarer;
den første anklagede dem for, at de begegnede ham
uanstændigt, slog h am og forsømte Kirkegangen, de
andre ham for ikke at holde Bøn og lade d rukne Stu
denter prædike for sig. Der blev optaget Politiforhør
Fængslet til Retterstedet, ej heller holdes Bøn og Sang undervejs,
men Præsten i Fængslet gøre sit bedste ved Guds Naade at berede
Synderen til Døden, og naar han bortføres, begiver sig til Retter
stedet og oppebier Synderens Ankomst og der uden at holde nogen
offentlig Tale alene søger at holde Synderen i muligst Andagt og
Stilhed, indtil han er død.
*) I Maj 1757 ansøgte Rothenborg Magistraten, om hans Fader
(se Noten S. 42) og en anden god Ven af ham maatte benytte den
Stol, der var indrettet til Arrestanter, som ikke maa tale med andre,
paa den Betingelse, at han leverede Nøglen tilbage til Løbeck, saa
snart der kom saadanne Arrestanter ind. Han fik Tilladelsen ,0).