77 / 236
6 8
Kl. 3 (men lian fortæller rigtignok ikke, at han gik ud
igen og saa først kom hjem Kl. 1). Har der været Folk
fra Byen, har de siddet i Løbecks »Drikke-, Kippe- og
Brændevinsstue«, og Folk kaldte derfor Kirken for
»Brændevinskirken«. Der var en idel Elendighed hos
Løbecks, saa at de ofte ikke havde til Brødet, men
undertiden kunde han leve herligt nok, saa at han var
at ligne med en »Don ra nu do de Colibrado«, en Blan
ding af Armod og Hoffærdighed.
Aktstykket var ledsaget af Attester fra Arrestanter,
ogsaa kvindelige, hvori der blandt andet fortælles, at
der nd paa Natten kan høres, at dér spilles med Brædt-
spil og Terninger, og en Attest fra Degnen
L a rs Pedersen
B røcker
, som beretter, at han ofte under Gudstjenesten
har set Arrestanter spadsere i Gaarden med deres lange
Tobakspiber eller sidde dernede i Lysthuset og ræson
nere indbyrdes og drikke, men om det var The, Kaffe,
01, Brændevin eller Vin, vidste han ikke.
Sagen endte som sædvanlig med Ingenting. I Ma
gistratens allerunderdanigste Forestilling21) hedder det, at
Løbeck havde faaet det strengeste Fo rbud mod alt
Værtshushold og Paalæg om at holde Arrestanterne til
Kirken, men der blev aldrig Fred, saalænge Rothenborg
var der, og det vilde derfor være godt, om Arresthuset
blev befriet for ham.
Den mest graverende Historie i disse Aar var vel
den med Gældsarrestanten
Johan Jakob S omm er
, som
Rothenborg i Jun i 1761 beskyldte for at have besvangret
en Delinkventinde,
Abelone Grefkesdatter.
Præsten holdt
ham indelukket, saa at Løbeck ikke kunde faa ham
under Forvaring. Byfogden, Justitsraad Peder Fjelderup
Lassen, indberettede, at Fruen timmeret var blevet under
søgt af 3 Jordemødre, som havde erklæret, at hun ikke
var frugtsommelig, men Præsten havde forlangt en ny
Synsforretning og vedlagt Attest fra nogle Arrestanter,