79 / 236
70
IV.
Imidlertid nærmede
Rothenborgs
Time sig.
Som vi h a r set, vilde Magistraten hellere end gerne
al' med ham. Men det var ikke saa let en Sag — hvis
da ikke Regeringen vilde afskedige ham paa de Fadæser,
han allerede havde lavet -—, thi med det Ry, h an havde
skaffet sig i Arresthuset, kunde han ikke vente at blive
befordret til et andet Embede. Det lyder utroligt, at
han skal have ansøgt om to hund rede og syv og halv
fjerdsindstyve Præstekald; nien da han selv siger det*),
skulde han vel staa til Troende. Eller skulde hans
Hang til at overdrive ogsaa være løbet af med ham
her? Da han i 1763 søgte Kongen om et bedre Embede
eller Afsked med hele sin Løn som Pension, svarede
Mag istraten22), at baade den og Riskoppen gerne
saa, at h an kom bort, men give ham hele Lønnen i
Pension kan Staden ikke, n a a r den skal lønne en ny
Præst, og den spurgte derfor Kongen, hvor meget han
skulde have, og hvorfra Pengene skulde komme. Her-
paa kom der, saavidt jeg ved, intet Svar. I Juli 1764
fik han et bestemt Afslag paa Anmodning om Magistra-
saa slemt som følgende, som jeg ikke kan lade være at meddele lier,
skønt det ikke vedrører Arresthuset. Hr.
Grimeton
foredrager, at da
han om Aftenen 21. Jan. 1765 var gaaet i Seng og var faldet i Søvn,
kom Pigen ind og sagde, at Stuen var fuld af Soldater; da han kom
ud og saa, at det var Underofficerer af Artillerikorpset, og had dem
at gaa, svarede de, at de vilde have den Skrædersvend, som var i
Stuen, med for at blive Soldat, og da Svenden ikke engang skal have
talt med dem, og han spurgte, om det saadan var Skik at tage Folk
med Magt, svarede en, at de havde Ordre, at hvis de fandt nogen,
som var bekvem til Soldat, skulde de tage ham, hvorefter de tog
Skrædersvenden med, som derefter af Vægteren skal være bragt paa
Raadstuen23).
*) 1 Dedikationen til Kongen med en Prædiken, som han havde
holdt Bededag 25. Maj 1766 (se »Nord og S\rd«, illustr. Maanedsskrift,
1899 S. 411).