KulturskildringerFraKøbenhavn

nogle Dage efter denne Klages Indgivelse kunde Løbeck

komme med en, der sagde Sparto til Præstens.

Tirsdagen den 18. Marts 1766, da der var paabudt

S ø r g e g u d s t j e n e s t e i alle Landets Kirker i Anledning

af F r e d e r i k V.s L i g f æ r d , var Arrestanterne med Lø

beck og nogle Folk fra Byen forsamlede i Kirken. Da

Præsten endnu ikke var kommen, boldt Degnen

Qvist-

g a a rd

Indledningsbønnen, bvorpaa man sang to Salmer.

Da Præsten stadig lod vente paa sig, tog man atter fat

paa Salmesangen, og først da man var i Færd med den

fjerde Salme, kom Rothenborg ganske d rukken , som

Løbeck siger. Han vaklede op ad Kirkegulvet, maatte

holde sig ved Alterskranken, faldt paa Trappen op til

Prædikestolen og afleverede, efter at have indtaget en

højst besynderlig Stilling*), en Vrøvl etale, hvori der ikke

af Vejerhuset et Skur, hvor de døde Mennesker, der fandtes i Kana

lerne, knnde henlægges, til de var besigtigede og kunde bortføres.

Men da Kammerherreinde Piessen (vistnok Louise, den senere Over-

hofmesterinde) i 1752 beklagede sig over den Inkommoditet, der til

føjedes hende ved, at disse Lig oplagdes i Boden ved Vejerhuset lige

ud for hendes Sovekammervindue, fik Kæmneren Ordre til at indrette

et Sted dertil i Materialgaarden i Kattesnndet. Her var saa Drukne-

huset indtil 1795, da Materialgaarden lagdes i Aske under den store

Brand. I den følgende Tid blev Ligene bragte til Vartov eller til

Almindeligt Hospital, indtil der i Efteraaret 1796 indrettedes et Væ

relse dertil i Buinen af det afbrændte Arresthus; da Ruinen ned

brødes i de første Aar af det 19. Aarh. for at give Plads for det nye

Raad- og Domhus samt Arresthus, opførtes i 1806 det bekendte

Druknehus ved Langebro. Endnu skal dog omtales, at Magistraten

efter Forslag fra Kancelliet i 179 1 gav Kæmneren Ordre til at efterse,

om der til saadanne Ligs Optagelse kunde opføres Fjælehytter paa

to udpegede Steder, ved Nyhavn (eller paa Pladsen mellem Havne

gade og Kvæsthuset) og ved Blaataarn; men disse Skure blev vistnok

aldrig opførte20).

*) »Han vendte R

mod Væggen og laa med den højre Arm

ud over Prædikestolen«, som et Vidne under Sagen udtrykte sig;

Generalfiskalen sagde mere net, at »Underdelen af Ryggen var sat

mod Væggen«. Løhecks Tjenestepige vidnede dog, at »han altid plejer

at ligge sig ud over Prædikestolen«.