78 / 236
69
som havde set de to sammen. Magistraten beordrede
Byfogden til gennem det medicinske Fakultet at faa ud
nævnt nogle andre Jordemødre til at syne hende, og
Sommer blev sat under Bevogtning i Raadliusvagten.
Men blandt Gældsarrestanterne var der ogsaa andre,
især den nævnte
A dam Sm it og
en svensk Købmand
Johan Jochum D itlef
, som gjorde sig Bestræbelser for at
vække Opmærksomhed.
I April 1761 klagede Ditlef
over, at Løbeck var kommen drukken ind til barn
0111
Aftenen, da han laa i Sengen, havde trakteret ham med
Ørenfigen og slaaet ham med en Krabask. Magistraten
lod Sagen bero, saa Ditlef har vistnok haft Uretten paa
sin Side. Nogle Maaneder efter var der et regulært
Slagsmaal mellem flere Arrestanter og Løbecks Karl, der
slog Bager
Jens M ikkelsen
i Ansigtet ,med Nøgleknippet,
fordi h an vilde forhindre ham fra at komme ind til
Ditlef og slukke hans Lys' der mod Reglementet brændte
til Kl. 11 Aften. Da Ditlef i Jan. 1763 blev »mordisk«
overfalden af Smit (Løbeck mente dog, at det blot var
et almindeligt Slagsmaal), forlangte han Satisfaktion,
hvis han ikke skulde nødes at henvende sig til den
svenske Minister eller Kongen. Da Smit i Febr. 1764
med nogle andre Arrestanter havde gjort Allarm ved
Nathuset under Gudstjenesten og ikke vilde møde for
Magistraten for at svare til Anklagen, maatte Raadliusets
Vagtmester hente ham. I Aug. 1764 havde en Gælds
arrestant
Søren Røjen,
»der er arresteret paa Begæring
af sine Venner«, sendt Bud efter en Kaptajn i Artilleriet
for at lade sig hverve, og at det ikke hørte til Sjælden
hederne, ses af Magistratens Svar til Løbeck, at den tit
nok havde sagt ham, at saadant noget ikke maatte
finde Sted*).
*)
O. Nielsen (VI S. 40) anfører flere Eksempler paa Officerernes
Hensynsløshed, naar det kom an paa at h v e r v e ; men intet er dog